Samsø Madsnedkeri - Nye Eventyrer

Samsø Philip Hougesen Gastronomi
Screen Shot 2019-06-20 at 14.36.20

Støt Samsø Madsnedkeri og hjælp os videre på Nye Eventyrer.

Samsø Madsnedkeri har i to sæsoner fungeret som et populært og uhøjtideligt spisested beliggende i Trangebjerg, Samsø. Derudover er vi begyndt at udvikle og producere produkter bl.a.[Kætchup] og Samsø Salsa. Nu skal vi finde nye lokaler, da vi ved ejerskifte er blevet opsagt pr. 1. oktober 2019. Vi søger om hjælp til at rejse kapital til et nyt køkken, som enten kan være et eksisterende lokale eller en foodtruck.

Hvem er vi:

Det hele startede med lige dele passion for mad og mennesker. Drømmen om at skabe gode oplevelser og minder for andre gennem mad førte os til skønne Samsø, hvor lokale fødevarer, vores gæster og den særlige ø-stemning er omdrejningspunktet for virkomheden.

“Samsø Madsnedkeri er vores kreative legeplads hvor vores kærlighed til god og ærlig mad blomstrer. Vi synes særligt det hele lykkes når folk samles omkring maden og får oplevelser med hinanden”.

Pengene bruges til:

Dit lån bliver udelukkende brugt til at finansiere et lokale/køkken, som skal bruges til minimum en af følgende fire ting, og forhåbentlig alle fire: restaurant, take-away, catering og produktproduktion. Køkkenet kan enten være et fast fysisk lokale eller en foodtruck.

Hvis vi ikke finder et køkken:

Lykkedes det ikke at finde et nyt køkken, som er egnet til formålet, så får du automatisk dit bidrag retur via booomerang.dk.

De bedste hilsner,

Philip, Katrine og hele crewet i Samsø Madsnedkeri.

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet