Samsø-Aarhus indsamlingen

Samsø Tina Kjær Iværksætteri
IMG_3599-1
saax

Kære venner af Samsø – lyt godt efter, vi har brug for jeres hjælp.

En direkte rute mellem Samsø og Aarhus har i mange år været et stort ønske for mange samsinger. I over 5 år har Foreningen Samsø-Aarhus Forbindelsen arbejdet non-stop og umådeligt hårdt på at etablere en færgerute mellem Samsø og Aarhus. Det lykkedes gennem ca. 700 indskydere at samle et beløb, der gjorde det muligt i foråret 2016 at indkøbe en katamaran til gående passagerer og cykler. Som hele Danmark nok husker blev den døbt Issehoved og søsat i juni ’16.

Samsø er trods voksende turisme og aktivt iværksætteri en ø, der kæmper med affolkning. Og hvilken bedre måde at sikre øget bosætning, et nyt kundegrundlag til vores virksomheder og bedre muligheder for øboerne for at tage en sviptur til Aarhus end en direkte rute mellem smukke Samsø og Danmarks 2. største by?

For os giver det kun mening, at Aarhus og Samsø kommer tættere på hinanden. Samsø elsker Aarhus og Aarhus elsker Samsø. Og hvis vi er nok mennesker, der skæpper i kassen, så kan vi vise resten af Danmark, hvordan by & land kan arbejde sammen og få det bedste ud af hinanden.

Det spritnye og frivilligt drevede rederi, Samsø-Aarhus Expressen A/S, led i sommer nogle knæk da færgen midt i højsæsonen pludselig skulle have skiftet en aksel og måtte på værft i 18 dage. Og for ikke at tære mere på den spinkle økonomi besluttede rederiet i efteråret, at Issehoved skulle holde vinterpause. I mellemtiden blev man opmærksom på en statslig pulje, der har til hensigt at støtte infrastruktur i udkantsområderne i Danmark. “Lige til højrebenet” mener mange, men desværre besluttede et politisk flertal mandag d. 30. januar, at Samsø Kommune ikke måtte gå i partnerskab med Samsø-Aarhus Expressen A/S og indsende ansøgningen på 4 millioner kroner. Dette ville ellers have sikret helårssejlads i 2 år. Denne kampagne skal ikke fortsætte diskussionerne ift. den kommunale ansøgning; vi kigger fremad og søger hjælp bl.a. gennem denne crowdfunding.

Det er en græsrodsfærge, vi har med at gøre. Og startøkonomien er stram, det ved vi. Men vi skal starte et sted. Og du kan hjælpe. Alle beløb tæller og alle delinger og opfordringer hjælper. Og har I lyst til at hjælpe med gode idéer, netværk eller andet, så giv lyd hurtigst muligt på jatilexpressen@gmail.com.

OBS: Det er vigtigt for os at understrege, at støtte til denne kampagne er en støtte til en direkte forbindelse mellem Samsø og Aarhus. Pt. sejles den af rederiet Samsø-Aarhus Expressen A/S. Pengene frigives kun til rederiet, såfremt færgen søsættes efter vinterpausen. Kommer rederiet ikke i sejlads igen bruges de indsamlede midler til arbejdet med at re-etablere ruten, uagtet hvilket rederi der måtte stå for sejladsen.

Virksomheder eller private der ikke ønsker at støtte via kreditkort kan overføre støttebeløb til foreningen på reg/kontonr.: 6260-1261746.

Presse på sagen:

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/df-tager-pendlerfaerge-op-med-minister-aergerligt-bremse-samsoes
http://www.tv2oj.dk/artikel/borgmester-om-faerge-nej-jeg-er-enormt-skuffet
http://www.tv2oj.dk/artikel/samsinger-starter-indsamling-vi-vil-have-aarhus-til-hjaelpe-0
http://www.tv2oj.dk/Valg/midtvejsvalg-samso
http://www.tv2oj.dk/artikel/forsker-samsoe-hurtigfaerge-kan-hjaelpe-med-vende-udvikling

 

Note: Projektet er et ‘flexible funding’ projekt, hvilket vil sige at selvom målbeløbet ikke nås, går pengene til projektet alligevel. Som crowdfunder får du altså ikke dine penge retur, som normalt med ‘alt eller intet’ projekter, du støtter projektet uanset resultatet af crowdfundingen !

 

Note fra ADMIN: Projektet er et ‘flexible funding’ projekt, hvilket vil sige at selvom målbeløbet ikke nås, går pengene til projektet alligevel. Som crowdfunder får du altså ikke dine penge retur, som normalt med ‘alt eller intet’ projekter. Når du støtter projektet får du en email med en bekræftelse på din støtte. I denne står der at pengene går retur, hvis ikke projektet bliver 100 % funded – det er altså ikke tilfældet !
Du støtter projektet uanset resultatet af crowdfundingen

Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet