Så utroligt tæt på mål – sammen kan vi nå det!

Høng Thomas Hansen Musik
Sean Thomas simple logo 03

Så utroligt tæt på mål – sammen kan vi nå det!

Til dagligt læser jeg til socialrådgiver, og arbejder ved siden af som støtte-kontaktperson for udsatte børn & unge. Jeg nyder at arbejde med mennesker og ikke mindst hjælpe til, der hvor jeg kan. Ved siden af alt dette har jeg en lige så stor passion, nemlig MUSIK!

Mange spørger mig hvordan jeg har tid til det hele, og dette spørgsmål stiller jeg også mig selv til tider! Men med en fantastisk støttende kæreste, så går jeg ud fra dette kan lad sig gøre.

Med en stor kærlighed for musik og et større repertoire bag mig igennem de sidste 6 år, har man oplevet lidt og hvert. Store fantastiske øjeblikke jeg aldrig vil være foruden, med en masse fantastiske mennesker, men også situationer som har stillet en i nogle svære beslutninger og situationer.

I September måned igangsatte jeg et nyt projekt som sanger, som jeg har arbejdet på i lidt over et år, projektet hedder SEAN THOMAS.
Debutsinglen ”Mangler Kun Dig” udgav jeg herved selv, samt en musikvideo som jeg er super stolt af, samt de fantastiske mennesker som har været med til at få dette på benene.
Projektet som sanger er nyt, da jeg tidligere har haft karriere som rapper. Derfor har de sidste par år stået på kunstnerisk udvikling, samt personlig, med fokus på at lukke de helt rette samarbejdsaftaler.
Inden jeg fik set mig om havde jeg pludselig brugt over mit budget (30.000kr), og med SU samt lille løn ved siden af, begrænser det nu mulighederne for færdiggørelsen af resterende materiale. Lige nu står jeg med en masse demoer, men mangler midler til at få færdig indspillet, mixet samt masteret mine projekter.

Mit mål er 30.000,- og for det beløb kan jeg komme rigtig langt med mit pladeprojekt. Der ligger nogle spændende muligheder og lurer derude, men først når det nye materiale er færdigt.
Hvis beløbet skulle ende over målet, vil der blive investeret i mulige PR værktøjer som evt. promotion, Video etc.

Jeg håber inderligt at jeg har fanget din interesse, og at du kunne have lyst til at støtte projektet. Jeg er evigt taknemmelig for enhver støtte, og derfor glæder det mig at kunne give tilbage for støttekronerne.

Herunder kan du se, hvad jeg kan byde på som tak for din støtte.

Hvis målet på de 30.000,- ikke nås, får du alle dine penge retur her på siden, så du kan kun vinde ved at støtte. Enten får du en masse lækkert musik, koncert eller også får du dine penge retur.

Ønsker du at støtte over MobilePay (28965271) er dette også muligt, hvor de derefter vil blive sat ind på siden her, så vi kan følge udviklingen. (Disse kan dog ikke tilbagebetales – kun ved donation DIREKTE, igennem siden her)

Jeg ønsker jer alle tusinde tak for jeres støtte eller blot for lån af jeres tid, og krydser fingre for jeres støtte.
Kærlighed og en taknemmelig hilsen herfra.

PS:

Som en ekstra gode, så får jeg produceret 30 LIMITED EDITIONS af min færdige plade/EP fysisk på VINYL. Disse bliver i en hel særlig udgave som kun vil bestå af 30 eksemplar, som oven i hatten også vil inkludere et BONUS NUMMER, som KUN vil kunne findes på denne LIMITED EDITION – VINYL  PLADE – i HELE VERDEN!

(20 Vinyl LIMITED EDITIONS vil være på højkant – Ét eksemplar vil automatisk gå til de 20 som bidrager med den største støttebeløb til projektet)

<3

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet