Renovering af nye lokaler i Bordtennisklubben Viby

Viby Martin Kjeldsen Sport
15151359_10154666106958446_318265757_n

Hvem er vi?

Siden slutningen af 1970’erne har BTK Viby hørt hjemme på den nordlige side af Vibys sportsanlæg. Helt fra starten har klubben taget sit ansvar som et fritidstilbud til ungdommen i området seriøst, og den dag i dag bliver det prioriteret lige så højt. Dygtige trænere og stærke frivillige kræfter gør at klubben udvikler spillere, som kan begå sig imod de absolut bedste i Danmark.

Hvor er vi i dag?

I marts måned 2016 kvalificerede klubben sig til landets bedste række – Stigadivisionen; En række for fuldtidsprofessionelle. Det er vores målsætning at deltage i denne række med lokale spillere der, udover at bidrage til holdkampe, også hjælper til at løfte klubben som sparringspartnere for klubbens medlemmer og som rollemodeller for ungdommen.

Klubbens lokaler er ydmyge i størrelse. Vi har nået vores nuværende kapacitet for ungdoms- og seniorhold, hvilket ærgrer os, da vi møder stor efterspørgsel i forhold til træning og turneringskampe. Vi besidder frivillige kræfter og trænerkapacitet, men har brug for større spillelokaler for, at kunne realisere dette. 

Hvad har vi brug for din hjælp til?

For nylig fik vi et tilbud fra kommunen, som vi absolut ikke kunne sige nej til: At overtage de tilstødende lokaler imod en højere husleje. Disse lokaler kræver dog en større renovering, hvorfor vi har brug for støtte. Dette er nødvendigt for at kunne tilbyde endnu flere unge i lokalområdet et attraktivt fritidstilbud.

Hvad gør vi selv?

Udover medlemskontingent kommer klubbens indtægter bl.a. fra større og mindre sponsorater, arbejde på de årlige musik- og madfestivaler samt lodsedler.

Tak fordi i gør en forskel – både for klubben, for sporten og for ungdommen i og omkring Viby!

 

 

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet