Gammelt sprog på nye flasker – lydhistorier om idiomer

Der er masser af historisk gods i det danske sprog. Det kan sjove lydfortællinger være med til at gøre opmærksom på.

Vi tager afsæt i udvalgte idiomer. Idiomer kender man også som ‘faste vendinger’.

Lydfortællingerne lægges ud som podcasts på alle kendte tjenester og portaler.

Og de er – når de først er betalt af folket og forhåbentlig også sponsorer – gratis. Og de forbliver gratis.

Hver historie varer seks-syv minutter. Og hver historie behandler ét idiom.

Genren er infotainment – en blanding af underholdning og oplysning.

Vi ved af erfaring – bl.a. fra podcast-serien Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier – at hver historie kan forvente at blive downloadet og streamet 10.000-vis af gange. Om året.

 

 

Hvem står bag projektet?

Det gør et trekløver.

Projektleder er Boris Boll-Johansen, der har skrevet en håndfuld bøger og illustreret langt flere. (Han står også bag idiom-plakaten.) Lydtekniker er Bossy Bo, der også er rapper. Boris og Bo har siden 2005 lavet ca. 25 podcasthistorier sammen. Sidst men ikke mindst er der skuespiller Pernille Bergendorff, der lægger sprød stemme til den historisk rigtige forklaring, der ligger midt i lydhistorien.

 

 

Målgruppe

Vores målgruppe er de 6 til 100-årige. Det lyder som en stor mundfuld. Men vi ved af erfaring, at den gennemarbejdede lydfortælling kan rumme flere planer samtidig. Således kan man ramme forskellige niveauer og aldersgrupper på én gang.

 

 

Hvorfor er idiomer særlig interessante?

Idiomer – ‘at kaste en hvid pind efter noget’, ’ikke at stikke op for bollemælk’ etc. – er billedrige, det er derfor, de er vandret ind i sproget og er blevet til faste vendinger. Men med tiden er det oprindelige billede og den konkrete sammenhæng som regel gået tabt.

Det er synd. For historierne bag idiomerne er ofte underholdende.

Og ikke nok med det: De fortæller samtidig noget om de – ofte maritime og landlige – forhold, som danskere historisk set er rundet af. Og de kontakter med andre sprog, kulturer og nationer, som danskere gennem tiderne har haft.

Fx: Oprindelsen til ‘det springende punkt’ finder vi i det gamle Grækenland, ‘at gå i brechen for nogen’ i fransk middelalderkultur, og vi bliver ført tilbage til en mørk tid i Danmark, før gadelygternes udbredelse, når vi snakker om ‘en fis i en hornlygte’.
For blot at nævne nogle.

Der er altså et ret stort perspektiv i vores daglidagssprog. Når vi får kigget nærmere efter.

 

 

Crowdfundingen – dine lyde er efterspurgte!

Udover de sædvanlige rewards – postkort, plakater og bøger – vil vi gerne tilbyde backerne, altså dem, der støtter projektet, at de kan være med til at lægge lyde på historierne. Moderne teknik (læs: smartphones) gør det muligt.

Hvilke lyde vil vi gerne have? Det kan fx være en, der vredt udbryder, ’slå dog den nidding ihjel!’, det kan være et wc-skyl, det kan være en, der skriger i baggrunden (fordi nogen i historien får hældt kogende olie i hovedet), det kan være en skabslåge, der smækker, summen omkring et morgenbord. Vi giver dig en liste over lyde, som du kan plukke fra. Vi skal nok instruere dig i, hvordan man optager en anvendelig lyd.

Bare rolig: Det er ikke raketvidenskab. Og det sjove og uhøjtidelige er overalt og altid i højsædet.

Historierne skrives, så der er plads til diverse lydeffekter.

Det vil til sidst på lydhistorien fremgå hvem eller hvad, vi hørte. Det kan fx hedde: “Det var Brians mormors traktor, vi hørte starte” eller: “Det var Paulines hund, Flæske III, vi hørte gø” eller: “Det desperate råb: ‘Hvor er pengene?’ blev indspillet af Torsten og Kirsten”.

DETALJER FOR DEM, DER GERNE VIL VIDE MERE

 

Hvordan er fortællingerne skruet sammen?

Hver lydfortælling rummer som nævnt én forklaring på ét idiom og varer ca. syv minutter.

Opbygningen af fortællingerne er identisk og ser således ud: 1) rammefortælling, 2) forklaring på idiom, 3) tilbage til rammefortælling.

En unavngiven, let irriterende, men vist nok meget sød dreng, får læst en godnathistorie højt af sin far. Faren er ikke specielt sympatisk, men gør sin pligt. De tager altid udgangspunkt i “Lise-Lotte”-bøgerne, som ikke eksisterer i virkeligheden. (Det er nok meget godt, da de ret beset ikke er særligt børnevenlige.) I teksten støder far og søn på et idiom, som de finder det værd at slå op. Det gør de i Tante Nilles Lydleksikon. Tante Nilles forklaring varer tre-fire minutter. Når den er hørt til ende, vender vi tilbage til rammefortællingen.

Rammefortællingen (og serialiteten) muliggør opbygningen af et eget, efterhånden genkendeligt hyggeligt-absurd miniunivers.

 

 

Research

Hvis man gerne vil levere sandfærdige forklaringer på idiomers oprindelse, skal man være forsigtig. Der er ofte forskellige forklaringer. Og mange forklaringer er lige lovlig fantasifulde.

Vi beskæftiger os kun med idiomer, hvis historiske oprindelse vi finder forklaret på identisk eller næsten identisk vis i mindst to forskellige kilder.

Yndlingsbøgerne er danske, tyske og engelske, bl.a. Hvorfor siger vi sådan? (Politikens forlag, 2001); Duden – Redewendungen (Duden, 2010); The Oxford Dictionary of Idioms (Oxford University Press, 2020). Men der er mange andre kilder.

 

 

Distribution og tilgængelighed

Lydfortællingerne lægges ud som podcasts (bl.a. på iTunes og Spotify). De lægges også på YouTube og Soundcloud, og hvad der ellers findes af velegnede platforme.

Siden historierne er betalt på forhånd – af de glade backere i vores crowdfundingkampagne, og forhåbentlig også af firmasponsorer – kan historierne downloades, streames, kopieres i det uendelige, og så ofte, man vil. Jo større spredning, jo bedre.

Således viser dette podcast-idiom-projekt måske også en til tider lige lovlig kopieringsangst kreativ branche, hvorledes kagen kan skæres?

 

Økonomi

Hver historie koster 12.000 at producere. Man skal huske, at vi ikke efterfølgende tjener noget på dem. Når historierne først er sponseret og produceret, vil de forblive nemt tilgængelige og ganske gratis, lige så længe internettet eksisterer.

Det er tanken, at vi først får finansieret produktionen af tre historier. Det kræver så 3 x 12.000 kroner = 36.000.

Når de tre historier er produceret og lagt ud og formentlig vækker megen munterhed og er blevet en downloadmæssig succes, laver vi en ny crowdfundingkampagne. Og nye historier til serien. Og sådan kører det.

Det er håbet, at vi undervejs også kan gøre sponsorer og fonde interesserede i projektet, så vi kan få lavet en orn’li røvfuld idiom-historier på en gang. Til glæde for det danske folk.

2.01% Finansieret
3 Funders
9 dage tilbage
Støt projekt

Del projektet

Rewards

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet