Peace and joy, Connectedness with nature and within

Mygind, 8544 Mørke Lene og Lars Heiselberg Vang Udvikling - bæredygtig
Forsidebillede crowdfunding

Hej

Vi hedder Lars og Lene og bor i landsbyen Mygind på Djursland på en skøn naturgrund ved å og skov i vores hyggelige bindingsværkshus.

Lars har en baggrund som Falckredder og har samtidig været selvstændig siden 2006, hvor han bla. har arbejdet med coaching og førstehjælpskurser. De seneste år har han primært arbejdet med at rejse økologisk drevne folkeskove over grundvands ressourcer, som har fredsskovs status, og som beskytter vores drikkevand i fremtiden. Lars har endvidere lavet en del frivilligt arbejde, hvor han har sørget for, sammen med gode venner, at skaffe 33 containere med ambulancer, sygeplejeartikler og brandudstyr til sundhedsvæsenet i Laos. Dette blev fulgt op af 10 rejser med undervisning til hospitals- og brandvæsenet i Laos. Det primære mål, som også lykkedes, var at hjælpe til at få ettableret ambulancetjeneste.

Lene har i mange år arbejdet som speciallærer for børn med særlige behov. Derudover har hun gennem tiden sideløbende arbejdet med forskellige alternative behandlingsmetoder og personlig udvikling. Lenes tilgang er at skabe plads og rum til at den enkelte kan folde sit liv ud, på en autentisk og smuk måde gennem ro, tillid, fordybelse, nærvær og forbundethed med naturen og sig selv.

Vi er i gang med at skabe: Center for Peace and Joy – Connectedness with Nature and Within. Et helt unikt back to nature retreat-, behandlings- og kursussted, hvor vores smukke mongolske Yurt telte danner rammerne om nogle fantastiske intense oplevelser i naturen.

Vores ønske er at skabe et fredfyldt fristed i en travl verden, hvor mennesker kan finde tid og rum til fordybelse og forbundethed med sig selv, hinanden og naturen. Et sted, hvor mennesker bliver inspireret til at mærke efter og give nye drømme plads og liv.

 Vi søger økonomisk hjælp til at etablere toilet- og bade faciliteter samt et udekøkken, som kan benyttes af kursister og andre gæster, der benytter de mongolske telte.

 

Konkurence:

Alle der liker vores Facebookside: https://www.facebook.com/centerforpeaceandjoy/ og samtidig deler og liker vores Booomerang kampagne på Facebook er med i lodtrækningen om et 2 døgns retreat i et af vores Mongolske Yurt telte for 2 personer incl. morgenmad.

Konkurencen slutter den 15. januar 2018. Vinderen får direkte besked den 16. januar 2018.

 

Hvorfor støtte vores kampagne:

Når du støtter vores kampagne får du samtidig tilbudt en ydelse, afhængig af hvor meget du støtter med. Her er en oversigt over forskellige muligheder:

Kr. 1088 Særtilbud: Kr. 888: Vi ønsker at give dig/jer muligheden for at opleve, hvor skønt det er at have et retreat ophold i et mongolsk Yurt telt omgivet af smuk natur til en særlig intro pris. Derfor kan I nu til kun kr. 888 få et døgn i Mongolsk Yurt telt incl. nogle særlige øvelser, som Lars og Lene hver især har udviklet, specielt til dig/jer. Øvelserne hjælper til at være med ro og nærvær, samt at bringe dig/jer tættere på naturen, jer selv og hinanden. Øvelserne, og et hæfte til at notere i, vil ligge klar i teltet, når du/I ankommer. Der er brænde til rådighed til brændeovnen.

Morgenmad kan I købe til kr. 40,- pr. person, ligesom der vil være mulighed for at købe en færdigret eller en pizza, som kan varmes i udekøkkenet.

Hvis du gerne vil have en eller flere overnatninger i Yurt telt skal du trykke på knappen: STØT DETTE PROJEKT– derefter vælger du punktet: Intet incitament tak, bare funding! så skriver du beløbet 888, hvis du vil have en overnatning eller 1776, hvis du ønsker 2 overnatninger osv. Når du så kommer til næste side er der et besked felt, hvor du kan skrive, at du ønsker overnatning for din støtte.

Kr. 800: 1½ times coaching. Du vælger på dagen om du ønsker coaching i Yurt teltet eller naturen- eller måske en kombination. Coach sessionen kan også foregå via Facetime/Messenger.

Kr. 700: 1½ times familieopstillings session i Yurt

Kr. 600: 1 times dybdegående healingsmassage i Yurt. Der er tændt godt op i brændeovnen forinden, så du kan blive helt afslappet og afspændt.

Kr. 400: 3 timers fælles arrangement i Yurt telt og naturen omkring, hvor der arbejdes med temaet “Forbundethed” med naturen og din egen kerne.

 

Der kan bookes overnatning og sessioner fra 15. februar 2018.

Når du støtter kampagnen bedes du skrive mail og/eller telefon nummer, så vi kan kontakte dig for nærmere aftale.

Vi kan kontaktes på mail: peaceandjoy@outlook.dk

Telefon: Lene: 25 65 63 96, Lars: 40 15 35 94

 

Tak fordi du læste med. Vi håber du blev inspireret og har lyst til at hjælpe os med at udvikle “Center for Peace and Joy” enten ved at støtte eller dele vores campagne.

Mange glade hilsener Lars og Lene Heiselberg Vang

Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet