Pauker søges

København symfuni Musik
Pauker søges

Vi er Københavns Universitets Symfoniorkester, også kendt som SymfUni. For knap 7 år siden startede vi ud med 11 fløjter, 9 celloer og 5 violiner. Næppe et rigtigt symfoniorkester. Men vi har kæmpet hårdt, har fået flere medlemmer gennem årene og i dag er vi stolte over at være et fuldt besat symfoniorkester. Næsten i hvert fald. Vores paukister har desværre stadig ingen pauker at spille på til prøverne. Derfor har vi brug for jeres hjælp til endelig at kunne købe vores egne pauker!

Orkestret består i skrivende stund af 60 unge mennesker, de fleste af dem studerende ved KU, DTU og CBS. Vi er godt blandet hvad angår nationaliteter og studiefag og samles om det vi har tilfælles: vi elsker at spille klassik musik! Vi øver hver onsdagaften og er lige nu i gang med at forberede vore koncerter d. 3 og 7. december, hvor vi skal spille musik af Borodin, Rachmaninoff og Tjajkovkskij (du kan læse mere på vores hjemmeside).

Vi er tilknyttet Københavns Universitet, hvor vi har vores øvelokale, men orkestret financieres udelukkende gennem et medlemskontigent og financiel støtte fra fonde. Vores formål er ikke at tjene penge, men at spille god musik. Det skal vi bruge vores egne pauker til, som vi  håber på, I vil hjælpe os med at financiere. På den måde kan vi gøre vores musik til et fællesprojekt mellem os musikere og jer som publikum.

Vi håber, at I vil støtte os med det I nu har, og så lover vi at blive ved med at spille dejlig klassisk musik for jer!

SymfUni – Københavns Universitets Symfoniorkester

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet