Oversættelse af bogen "Doing Imago Relationship Therapy in the Space-Between" til dansk

Imagoforeningen og Forlaget Pressto søger din støtte til at kunne oversætte og udgive bogen ”Doing Imago Relationship Therapy in the Space-Between” på dannsk.

Hvis du gør det,  kan du blandt andet vælge at få bogen gratis på dansk, når den udkommer. 


Bogen er skrevet af Harville Hendrix og Helen Hunt, som har grundlagt og udviklet den teori og den metode, Imago relationsterapi bygger på, og bogen er den ultimative guide og lærebog for alle psykologer og terapeuter, der arbejder professionelt med par- og relationsterapi.


Bogen er samtidig revolutionerende på den måde, at Hendrix og Hunt undersøger, hvad der sker med psykologien, hvis man forankrer den i kvantefysik i stedet for den klassiske newtonske fysik, som i de sidste mange hundrede år har formet vores forståelse af mennesket, psyken og vores relationer.


Svarene er både overraskende og håbgivende og fører til konkrete nye måder at udføre både individuel terapi og parterapi på.


Hvis det f.eks. er rigtigt, at forbundethed er en basal kvalitet ved alt, der eksisterer i universet, sådan som det påstås inden for kvantefysikken, så er oplevelsen af adskilthed og isolation, uanset hvor smertefuld oplevelsen er, faktisk en illusion. Forbundethed kan ikke mistes. Men hvis den konkrete oplevelse af kontakt er utryg, så bliver den mentale oplevelse af adskilthed at foretrække. 


Det betyder, at terapeut-opgaven ikke handler om at skabe forbundethed og kontakt mellem mennesker, men derimod om at undersøge hvordan rummet mellem to mennesker kan blive trygt nok til, at de vover at være bevidste om deres forbundethed. 

Ended

Del projektet

Rewards

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet