Om projektet
I en tid hvor sygdom bekæmpes med alle midler, og forbyggende behandling er en selvfølge, spørger denne dokumentarfilm, om jagten på sundhed er gået for vidt, og hvorvidt det er selve sygdommen eller forebyggelsen af den, der efterhånden gør os mest syge.
Baggrunden kort: Vi er to filmskabere, Thomas Lemke og Pil Nørgaard, den ene med baggrund som journalist, den anden med dokumentarfilm og tv. Vi er kommet på sporet af en vigtig historie, som er svær at fortælle, men som kan gøre en forskel for en masse mennesker og måske også for dig eller nogen i din familie. Vi er i dialog med DR om at lave en film til dem, men først skal vi vise, at der ER en historie, og at den kan fortælles forståeligt. Derfor skal vi nu lave en dummy (en kort forsmag på fortællermetode og indhold), og det er den, vi har brug for at rejse penge til.
Vi håber, du vil hjælpe os med din støtte.
Synops: Indtil for omkring 100 år siden døde mennesker i den vestlige verden primært af infektionssygdomme. Var du syg, var du ikke i tvivl om det. Du havde klare symptomer i form af betændte sår, store smerter, feber, hoste osv..
I dag er sygdomsspørgsmålet langt mere kompliceret. Vi kan ikke mærke, om vi er syge. De sygdomme, vi dør af i dag, er primært kroniske sygdomme som kræft, hjerte-/karsygdomme, knogleskørhed og diabetes, og her er der ikke nødvendigvis symptomer, der fortæller dig, om du er syg.
I stedet for måler man de såkaldte biomarkører som blodtryk, kolesteroltal og blodsukker. Hvis målingerne af dem ligger over et bestemt tal, de diagnostiske grænseværdier, vurderes du til at have en forhøjet risiko for at få eksempelvis hjerte-/karsygdomme, og så kan man gå i gang med at behandle dig f.eks. med medicin.
Man behandler altså i dag oftere en risiko for at blive syg frem for egentlig sygdom.
Hvornår en risiko er forhøjet er selvfølgelig relativt. Det kommer an på, hvad det normale er, eller den risiko, som flest mennesker har. Vores research viser imidlertid, at det "normale" hele tiden bliver indsnævret, så færre og færre mennesker betragtes som biologisk "normale".
De diagnostiske grænseværdier for en række sygdomme er blevet sænket flere gange, og det har medført, at folk med en stadig lavere risiko for måske engang at udvikle sygdommen skal behandles. Hver gang er flere millioner mennesker i den vestlige verden fra den ene dag til den anden blevet patienter.
Det giver måske umiddelbart god mening at behandle selv en lille risiko for at få en sygdom, men det har også den paradoksale effekt, at din egen fornemmelse af, om du er rask eller syg, bliver sat ud af spillet. For hvis du ikke føler dig syg, når du skal have medicin, hvordan ved du så, om medicinen virker, og om den overhovedet gør dig rask? Og hvis det ikke længere er et kriterium for medicinsk behandling, at du føler dig syg, hvem er det så egentlig, der skal bestemme, om du skal have medicin?
De diagnostiske grænseværdier, der udløser medicinsk behandling, fastsættes af nogle internationale medicinske selskaber ud fra nogle statistiske gennemsnit, som udregnes på baggrund af store befolkningsundersøgelser. Om disse gennemsnit passer på lige netop dig, er det store spørgsmål, og vores research viser, at de i mange tilfælde ikke gør det. Samtidig er det flere gange blevet påvist, at de medicinske selskabers arbejde med at fastlæge grænseværdierne påvirkes kraftigt af medicinalindustrien, der har en direkte økonomisk interesse i at skabe så mange patienter som muligt for dermed at kunne sælge mere medicin.
Også inden for kræft ser det ud til, at der er problemer med den måde, man diagnosticerer på. Brugen af screening for f.eks. brystkræft og brugen af scannere med stadig højere opløsning gør, at vi på et meget tidligt tidspunkt kan spotte meget små abnormaliteter i vore kroppe, som vi går i gang med at behandle, selvom de aldrig ville udvikle sig til at blive et problem.
Vores research af cancerstatistikkerne viser, at der faktisk er færre, der dør af kræft, men at antallet af folk, der bliver diagnosticeret med kræft, er eksploderet de seneste årtier.
Hvad er egentlig problemet med, at mange mennesker får forebyggende medicin, selvom de har en meget lav risiko for nogensinde at udvikle en sygdom, spørger du måske. Er det ikke bedre end at behandle for få? Nej, for selvom du ikke får gavn af medicinen, fordi du ikke er syg, kan den stadig påvirke dig i form af bivirkninger som bl.a. muskelsvind, diabetes og kræft (ja, du læste rigtigt). Hvis du var ved at dø eller led store smerter, kunne disse bivirkninger måske være tålelige, men når du ikke føler dig syg og måske aldrig vil blive det, fordi du kun har en lille risiko for at få en sygdom, er det svært at se fordelen. Ingen ønsker sig unødvendig kemoterapi, strålebehandling eller kirurgiske indgreb.
Det, vi vil med denne dokumentarfilm, er at vise, i hvor høj grad overdiagnosticering finder sted og undersøge, hvordan det er kommet så vidt, og hvad vi gør ved det.
Vi tror ikke på, at det er en historie med helte og skurke. I stedet ser det ud som om, at det er en masse gode intentioner i medicinalindustrien, hos patientforeningerne og forskerne og blandt lægerne og sundhedsmyndighederne, der i bestræbelserne på at nogle få af os til at leve længere, gør mange flere syge.
Vi håber, du vil hjælpe os med at lave filmen.
Hvad skal donationerne bruges på? For at kunne lave vores dummy skal vi leje udstyr og en klippesuite og kunne betale for efterbearbejdning af lyd og klipning. Flere af de kilder, vi skal interviewe og filme, bor bl.a. i Storbritannien og Norge, og det koster selvfølgelig penge at rejse dertil. Vi er ved at undersøge, om vi i stedet for kan hyre fotografer lokalt og så forsøge at styre det over Skype, men det er ikke sikkert, at det bliver billigere. 
