Ny opfindelse stopper sundhedsskadelige partikler fra brændeovne

Lille Skensved Tonny Sander Holm ,
Sanders rogrensningsenhed stopper partikelforurening fra brændeovne BTH final-TSH 1-JPEG
Sanders rogrensningsenhed stopper partikelforurening fra brændeovne BTH final-TSH 1-JPEG 1

Brændeovne forurener luften ligeså meget inde i stuen som ude i haven, og små landsbyer med mange brændeovne kan være lige så forurenede som trafikerede veje i storbyerne. Det viser målinger fra blandt andet DCE ved Aarhus Universitet. Sanders røgrensningsenhed løser problemet med innovativ og unik metode til at rense røgen.

 

Problemet med partikelforurening fra brændeovne

Brænderøgsforurening udgør den mest sundhedsskadelige og dermed samfundsøkonomisk dyreste luftforurening i Danmark og størstedelen af EU med hundredtusindvis af for tidlige dødsfald, luftvejslidelser, cancertilfælde og hjertekarsygdomme til følge.

Partikler fra brændeovne ender i både ude- og indeluften og skader helbredet. Ifølge Lungeforeningen kan partikelforurening medføre en lang række alvorlige helbredsskader som luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme, spædbarnsdødelighed, fosterpåvirkning, astma og bronkitis. Flere undersøgelser tyder på, at lang tids udsættelse for partikelforurening kan være årsag til lungekræft.

Målinger fra Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) viser desuden, at brændeovne oser mere i stuen end i haven, så der er god grund til at gøre noget. ”Man kan sige, at brænderøgsforureningen indenfor og udenfor er nogenlunde lige høj,” siger seniorrådgiver ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet Helge Rørdam Olesen, der er en af forskerne bag undersøgelsen

(Se nedenstående link til undersøgelse fra Ecocouncil)

Ifølge EU-Kommissionens seneste estimat dør ca. 400.000 europæere for tidligt hvert år alene grundet udendørs luftforurening med fine partikler. Ifølge WHO skyldes ca. 60.000 af disse dødsfald udendørs forurening med brænderøg. I Danmark bidrager forurening fra dansk brændefyring med ca. 50 % af alle dødsfald og helbredsskader fra danske forureningskilder svarende til skader på danskernes helbred for knap 6 mia. kr. årligt. Derved er forurening fra brændefyring Danmarks dyreste miljøproblem, der skader danskerne næsten fem gange så meget som fine partikler fra vejtrafik.

 

Sanders røgrensningsenhed løser problemet

Røgrensningsenheden er stueforseglet og fungerer således, at den foropvarmer al luften til brændeovnen gennem en balanceret røgkanal, således at ingen luft kommer direkte fra stuen. Røgkanalen renser både røgen, der kommer ud gennem skorstenen til haven samt skaber et undertryk i forbrændingskammeret, således at den røg, der ofte ender i stuen, når der løbende skal lægges mere brænde ind i brændeovnen, bliver renere.

Herved uddunster en brændeovn med Sanders røgrensningsenhed hverken sundhedsskadelige partikler og gasser ud i stuen og tilstødende rum. Desuden forhindrer enheden, at der trækkes radon op fra undergrunden – en væsentlig faktor, da mange brændeovne øger mængden af radon i husstandens indeklima.

Sanders røgrensningsenhed er pt. en testenhed , som er en skorsten og røgrensningsenhed. Enheden er målt i et speciale på DTU Environment og viser resultater på 98,7 % partikelfjernelse (sekundær og primær) samt 99,6 % fjernelse af Sod (blak carbon).

I 2016 blev partikelemissionen målt af Ellen Marie Drastrup i hendes 12-tals speciale fra DTU Environment med resultater på 98,7 % fjernelse af sekundære og primære partikler samt 99,6 % fjernelse af black carbon (sodpartikler), der både er sundhedsskadelige og forværrer den globale opvarmning.

 

 

 

Eksempel: Gundsømagle versus storbyen

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har undersøgt røgen fra brændeovne i et villakvarter i Gundsømagle. Undersøgelsen viser, at i koldt og vindstille vejr kan forureningen med fine partikler i et villakvarter med brændeovne være lige så høj, som på en trafikeret gade i myldretiden i Københavns centrum.

Røgen fra brændeovne indeholder de giftige og kræftfremkaldende stoffer: Formaldehyd, tjærestoffer, benzen og dioxin. Røgen består også af fine partikler, som er med til at give danskerne luftvejslidelser, hjerteproblemer og astma.

 

Kilder til de nævnte undersøgelser:

www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_dmunyt/2004-6/heleNr.asp

https://videnskab.dk/krop-sundhed/luftforurening-giver-mindre-babyer

https://www.lunge.dk/luft/viden-hvad-er-partikler

https://ing.dk/artikel/dmu-braendeovnen-oser-mere-i-stuen-end-i-haven-127344

www.dmu.dk/Pub/AR235.pdf

https://www.ecocouncil.dk/forurening-fra-braendefyring

Hvem står bag og mål

Jeg er opfinder og pensioneret ingeniør. På et smedjeværksted i Køge har jeg med hjælp fra industrien (materialer fra bla. Scanfilter) og KLK (gratis timer) fremstillet en testenhed i form af en skorsten med integreret røgrensningsenhed. Alle mine tegninger på dette projekt er udført af min søn Max Sander Holm, som er håndværker og teknisk designer i industrien. Målet er nu at få bygget 2 stk. prototyper. Fremstilling forventes færdig primo 2019. Dvs. efter Crowdfunding kampagnen er afsluttet.

Jeg vil ansøge Innobooster om støtte til teknisk udvikling på en prototype i en udendørs ”standard-” stålskorsten og erfaringerne fra denne tekniske udvikling vil indgå i Crowdfundingprojektet. Herefter afsluttes med test og CE-mærkning hos ChimneyLab Europe ApS + Kiwa Sweden og til sidst hos kunden “Fru Hansen” og efter eventuelle justeringer forventes den første på markedet ultimo 2019 / primo 2020.

Sådan støtter du, og hvad får du?

Du kan bidrage til at mindske partikelforureningen fra brændeovne markant ved støtte udviklingen af røgrensningsenheden. Du kan støtte på flere forskellige måder: Du kan vælge at donere et beløb, eller du kan støtte og få tak i form af foto af billeder fra Ib Agger og Nana Agger eller /og deltage i lodtrækningen om 1 stk. røgrensningsenhed samt mulighed for en gennemgang i et lokale i Danmark med forbindende bro.

Hvad sker der, hvis målet ikke nås her på Booomerang?

Hvis vi ikke når min målsætning her på Booomerang, så bliver projektet ikke realiseret. Din støtte bliver trukket ved dit køb, indsat på en lukket konto og udbetales kun til mig, hvis jeg når i mål, og først når kampagnen er forbi. Hvis jeg ikke når i mål, så tilbageføres støttebeløbet direkte til din konto.

Eller mere præcist: Jeg modtager kun støtte, hvis – Jeg kan rejse 290.000 kr. i en crowdfunding kampagne.

Fakta om Sanders røgrensning

Det er vigtigt at understrege, at produktet er kun færdigudviklet som testenhed. Jeg har derfor iværksat samarbejde med DTU – Diplom og 1 stk. elektronik fabrikant, som undersøger muligheden for at løfte opgaven i samarbejde med en skorstensfabrikant. Derfor kan min idé måske ændre mål mm. på det endelige produkt , når det sættes i produktion. En forudsætning er også, at jeg får enheden godkendt som skorsten og røgrensningsenhed jf. nuværende krav.

  1. Montagen på nye ovne skal følge det nyeste bygningsreglement, som medfører, at ovnen også er klar til særskilt luftindtag fra udeluften og dermed kun kræver et ekstra hul i væggen, når det er til den fritstående skorsten + Røgrensningsenheden.
  2. Montage til eksisterende brændeovne kan fortages på følgende måder:
  3. I ældre ovne med mulighed for frisklufttilslutning i bunden af brændeovnen kan montagen fortages som beskrevet under punkt A.
  4. I ældre ovne som i dag ikke har friskluft tilslutning udefra, men tager luften fra rummet, skal friskluften komme fra Røgrensningsenheden og føres så tæt som muligt på primærlufteindtaget eller til rist ved gulvet bag ovnen.
  5. Montage i en pejs sker ved en individuel vurdering af forholdene, da der ikke eksisterer standardforskrifter vedr. pejse.
  6. Nedenstående skitser/tegninger viser røgrensenheden oven på en brændeovn,inden i skorsten til pejs samt forventet prototype (i sort oven på brændeovn)

Skærmbillede 2018-11-29 kl. 12.04.33 Prototype

Skærmbillede 2018-11-29 kl. 12.04.45 Skærmbillede 2018-11-29 kl. 12.04.58

Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet