Ny legeplads på Nødebo Kro

Nødebo Kro er et samlingssted for hele Nødebo og omegn, som er præget af et højt antal børnefamilier. Beboerne i Nødebo samles jævnligt på Nødebo Kro til div. arrangementer, og ungerne flokkes om det efterhånden ret nedslidte gyngestativ, som ikke giver legemuligheder for særligt mange børn ad gangen, ligesom det heller ikke lever op til de gældende sikkerhedskrav.
Der er altså brug for en ny legeplads på plænen bag ved Nødebo Kro, så kroen kan udvikle sig som et samlingssted for områdets familier. Og hvis vi vil have noget ordentligt, kræver det, at alle bidrager.

Vi er en mindre gruppe af borgere i Nødebo, som har taget initiativ til at få etableret en ny legeplads. Bestyrelsen på Nødebo Kro bakker op om ideen, og bidrager med 30.000 kr. til projektet.
Vi drømmer om en legeplads, der passer ind i Nødebos omgivelser, der er præget af skov og vand. Og vi drømmer om en legeplads, der både er sjov at lege på, sikker og flot at se på.

EN LEGEPLADS TEGNET AF NØDEBOS BØRN
Vi vil gerne undgå at få en ”standard” legeplads, og vi går derfor efter, at få designet en legeplads, der passer særligt til Nødebo. Det gør vi ved at lave en workshop med dem, der skal bruge legepladsen – nemlig Nødebos børn. Til den workshop skal børnene tegne
fantasidyr og -skabninger fra Nødebo, som skal bruges til at designe selve legepladsen.

Vi har indgået samarbejde med legeplads-leverandøren, MaxPlay, som har mulighed for at specialdesigne og -fremstille elementer til legepladsen med udgangspunkt i børnenes tegninger. Vores kontaktperson hos MaxPlay, Anders glæder sig meget til at designe en legeplads ud fra børnenes tegninger.

HVOR KOMMER PENGENE FRA?
Ud over denne crowdfunding, donerer Nødebo Kro 30.000 kr., kroens driftsudvalg donerer gavekort til jer, der donerer mere end 5.000 kr., og arbejdsgruppen søger div. fonde for at nå i mål med budgettet.

Budgettet er samlet set på 250.000 kr, hvoraf mindst 100.000 skal komme fra denne crowdfunding.

Vi sætter pris på både store og små bidrag, og hvis du har en ide til hvordan vi kan rejse midler til legepladsen på andre måder, må du endelig kontakte os.

Mvh
Legepladsgruppen
Signe Trøst, Line Engel Pedersen og Anders Greis

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet