Ny friskole på bryggen

København sara nilsson Community
Crowdfunding

Jeg elsker undervisning

Det øjeblik hvor et barn har fået en ny forståelse, eller mestrer noget på et nyt niveau er små øjeblikke af magi. Den glæde der funkler ud af øjnene på dem, den begejstring og nysgerrighed de møder verden med, og den kreativitet og fantasi de besidder, fascinerer mig.

Men som lærer har jeg også set, hvordan alle de fantastiske kvaliteter ikke får fuld mulighed for at bevares og udvikles i skolesammenhæng- ofte sker der desværre det modsatte. De lærer at begrænse sig og lægge bånd på initiativer. De bliver ensrettet og møder konformitet. De lærer at gætte sig frem til det rigtige svar. At resultatet er vigtigere end forsøget og at fejle er noget vi gennem uddannelse skal forsøge at undgå. Deres personlige evner og interesser bliver overset, og efter et vist antal år rammer mange muren og bliver ”skoletrætte” – men ikke læringstrætte! Børn er nemlig nysgerrige af natur og kan vi bevare den nysgerrighed i skolen, lærer de med legende lethed.

Personlig undervisning

Skolen skal sætte personlig undervisning i centrum. Jeg vil gerne lave en skole der hylder forskelligheden. En skole hvor børnenes evner og interesser skal være en del af hverdagen, for her ligger nøglen til motivation – og dermed til læring. Vi kan ikke lære noget uden selv at være involveret og hertil kræves motivation. Læringen skal være konkret forankret, så børnene kan se anvendelsesmulighederne i det nye de har lært. Fagligt stærke børn kan anvende deres viden.

Kreativitet kan læres

Jeg vil gerne lave en skole hvor børnenes undren om verden, sætter gang i eksperimenterende forsøg og motivation for at lære. Jeg vil gerne lære børn at samarbejde med udgangspunkt i viden om hinandens styrker, og lyst til at give det videre man selv kan. Skolen skal summe af kreative processer, hvor børnenes ideer tages alvorligt og bliver afprøvet i fællesskab. Børn har masser af gode ideer, men de skal undervises i et miljø der bevidst sigter mod at bevare den evne, ellers udhviskes den efterhånden. Og så skal de undervises i kreative processer, der styrer mod at sortere i ideerne, udbygge dem i fællesskab, afprøve dem, muligvis fejle, prøve igen osv.

Skolen skal ligge på Islands Brygge, tæt på grønne områder med mulighed for masser af udeundervisning.

Jeg bobler over af inspirerende, nye, anderledes måder at undervise børn på. Måder der bevarer deres glæde for at lære og gå i skole. Jeg har som lærer afprøvet en hel del af dem med stor succes. Jeg glæder mig så meget til det her projekt. Når man finder sin passion og sin stemme, falder alt på plads og går op i en højere enhed. Det er sket for mig med det her skoleprojekt, og jeg håber du vil være med til at skyde denne spændende rejse i gang – for mig, og en masse skønne kreative, sjove og finurlige børn.

Det skal jeg bruge pengene til

Jeg har en venteliste af skønne børn. En bestyrelse. Et værdigrundlag. En klar vision og et godt hold der hjælper til at realisere skolen. Men jeg skal anmelde skolen senest 15. august til kommunen og det koster 20.000 kr- det er det jeg skal bruge pengene til.

Følg med her

Du kan følge udviklingen på

www.denfriefakkel.dk

Facebooksiden: ”Friskolen – Den frie fakkel”.

 

Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet