EN NY FILMPLATFORM FOR UNGE PÅ BORNHOLM!

Vi er 5-7 unge bornholmske filmskabere i alderen 14-16 år, som har startet vores eget filmværksted, hvor vi organiserer, filmer og redigerer. Vi kalder os for “My Way Movie”. I samarbejde med ”Støtteforeningen for Friskolen Østerlars” ønsker vi at starte en ny filmplatform på Bornholm. Så unge på Bornholm har flere muligheder for at eksperimentere med og udvikle sig indenfor filmproduktion. ”Støtteforeningen for Friskolen Østerlars” ønsker at kunne give de unge bedre muligheder for at udfolde sig og eksperimentere indenfor området som filmskabere med professionelle værktøjer og derved styrke de unges initiativer og kreativitet.

”At vande små frø, der kan blive store!” – til fremtidig glæde for hele Bornholm.

Vi, unge filmskabere, har virkelig meget lyst til at arbejde og eksperimentere med at lave film og at have en platform for unge med interesse for filmproduktion, hvor vi kan mødes og udvikle os. Vi mener, at det vil berige vores videre udvikling indenfor dette område og styrke vores nye filmplatform, hvis vi havde ekstra godt filmteknisk udstyr til rådighed.
Med det udstyr vi ansøger om, vil vi have mulighed for at kunne udfordre os selv mere på det rent filmtekniske og vi vil være i stand til at lave film, der har spillefilmskvalitet i både lyd og billeder.
Derved vil vores fremvisninger også kunne inspirere andre børn og unge til at udfolde sig kreativt og fordybe sig i nye eller kendte områder af den kulturelle verden.

Under filmproduktion inddrager vi op til 20-30 personer fra hele Bornholm.

Oktober 2016 søgte vi penge hos Bornholms Regionskommune: Musik- og Teaterråd. De har valgt at støtte vores projekt og vi har derved en kommunal medfinansiering i ryggen.
December 2016 søgte vi penge hos Sparekassen Bornholms Fond. De har også valgt at støtte os.

I november 2016 gik vi i gang med at producere vores anden kortfilm. Filmen vil efter planen vare ca. 10 min. og deltage i en landsdækkende filmfestival for unge ”TheNextFilmFestival”.
Nogle af optagelserne vil foregå steder, som man ikke kan optage uden tilladelse:
Bornholms Middelaldercenter, hvor vi allerede har fået lov til at optage.
Færgen, hvor vi har fået tilladelse til at lave optagelser både ombord på en af deres færger og på havnen. Palæcafeen i Rønne har ladet os filme i deres discotek.
Friskolen Østerlars stillede lokaler til rådighed til vores casting i september 2016.
Efter vi i Juli 2016 kontaktede TV2 Bornholm har de også vist interesse for vores projekt og har lavet flere indslag med os.
Vi oplever altså igen stor opbakning omkring vores filmprojekt fra både forældre, foreninger og virksomheder i lokalområdet.
Filmen forventes færdig inden Maj 2017.

Vi har virkelig meget lyst til at arbejde med filmproduktion og udvikle os og skabe en ny platform for unge bornholmske filmskabere. Vi mener, at det vil berige vores videre udvikling, hvis vi havde ekstra godt filmteknisk udstyr til rådighed.
I perioder er det desværre ikke muligt at låne Hasle-Egnens Lokalhistorie og Filmværksteds udstyr, hvilket vi føler er hæmmende i vores kreative proces.
Derudover er det lånte filmudstyr bedst egnet til dokumentar. Vi har jo netop en stor interesse for produktion af spillefilm og det er hovedsageligt denne genre vi ønsker at eksperimentere indenfor. Vi føler derfor ikke det lånte udstyr lever op til den filmkvalitet og det filmlook vi gerne vil have.
Med det udstyr vi ansøger om, vil vi have mulighed for at kunne udfordre os selv mere på det rent filmtekniske og vi vil være i stand til at lave film, der har spillefilmskvalitet i både lyd og billeder.
Derved vil vores fremvisninger i små bornholmske biografer, skolens fællessamling, presseomtale og YouTube m.m. ydermere kunne inspirere andre børn og unge til at udfolde sig kreativt og fordybe sig i nye eller kendte områder af den kulturelle verden.

Vi håber i har lyst til at støtte vores projekt! Selv de mindste bidrag tæller!

 

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet