Nöjsom Magazine

Aarhus C tegneriget Nyeste
billede til booomerang

Nöjsom Magazine – et online magasin for dig der tænker på fremtiden!

Har du også ALT for meget skrammel i skabene, smider for meget mad ud – og køber du i det hele taget alt for mange ting, du slet ikke har brug for? Har du fået en dårlig økonomi og vil du gerne lære, hvordan du kan spare og samtidig gøre noget for miljøet?
Vi vil gerne hjælpe dig, inspirere dig og guide dig i den rigtige retning med et online magasin: NÖJSOM magazine.
Vi skriver om, hvordan du kan blive mere miljøbevidst, om bæredygtig mode, redesign af møbler, seje personligheder som har slået et slag for miljøet og omverdenen. Der vil være DIY med mønstre,
skabeloner, grafik og opskrifter til udprint samt videoer med guides til DIY
og andet, som vi synes kræver
mere end en billedserie.
Magasinet er et magasin, som du kender det – med lækre billeder og artikler om trends indenfor upcycling, redesign og secondhand af tøj, møbler og andet – samt opskrifter og tips til sund, bæredygtig mad, kager og andet. Til magasinet er der tilknyttet en blog, hvor du kan få endnu mere inspiration og tilmelding til nyhedsbrev, så du automatisk får tilsendt magasinet online, når det udkommer. Magasinet udkommer 4 gange årligt og det første magasin udkommer online i januar/februar 2015.

Og hvem er ”vi” så?
Vi er en lille flok, som alle brænder for at skabe en bedre verden. Ved at lave dette magasin håber vi, det kan blive en inspirationskilde til dig om at forbruge mindre, priotere dine valg og blive klogere på bæredygtighed og bevidsthed om miljø.

Anja Løfkvist – Idé- og konceptudvikler og illustrator . Se mere om Anja  her: http://tegneriget.dk

Emma Martiny – kommunikationsstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, blogger og kogebogsforfatter. Se mere om Emma  her: http://emmamartiny.dk

Henriette Runa Larsen – Cand. merc. Marketing

Tina Hove – Webdesigner og Konceptudvikler. Læs mere om Tina her: www.tinahove.com

Anna Dorthe Olesen – freelance fotograf. Læs mere om Anna Dorthe her:  http://www.annadortheolesen.com/

Marie Højlund – journalist fra Danmarks Journalisthøjskole

Malene Elisabeth Kragelund – Skribent

Bitten Meilandt – Jordbrugsteknolog. Se mere om Bitten her: http://instagram.com/bmeilandt

Marie Munk Tranberg – Kommunikator og sundhedsnørd. Se mere om Marie her: http://www.awholehealthylife.dk

Christina Bjerre Hatting – Skribent. Læs  mere om Christina her: http://www.recrea.dk

Emilie Winther – modeblogger

Sarah Thidemann Jensen – Cand.ling.merc i international erhvervskommunikation, PR og fransk.

Det skal pengene gå til:

Hvis du synes at magasinet lyder som alle tiders idé, så støt os ved at donere til projektet.
Vi har brug for penge til at komme godt fra start. Vi har ikke alle de fornødne kompetencer til at udføre alle de ting, der skal til for at opstarte magasinet.  Vi har brug for hjælp til at opsætte et fedt online magasin,  betale for it løsning,  markedsføring – alt det, som ikke lige har helt  så meget med  emnet at gøre. Samtidig vil vi gerne afholde en reception i forbindelse med, at magasinet udkommer , hvor du også er velkommen. Her vil vi gerne invitere nogle af de seje personligheder, vi har skrevet  om i magasinet  samt meget andet.

Du kan læse de forskellige muligheder for at støtte NÖJSOM MAGAZINE i menuen til højre – og vi vil alle gerne sige et kæmpe TAK for dit bidrag, hvis du vælger at støtte projektet og fordi du læste med. DEL gerne med dem du kender, der synes at et magasin om Nøjsomhed, bæredygtighed og bevidsthed om miljø og omverden kunne være interessant.

Læs mere om projektet på : http://nojsommagazine.dk

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet