Nick Ekelund-Arenander er Nordens bedste løber på 400m. distancen.
I år slog han den 33 årige danske rekord, og kom helt ned på fantastiske 45.50 sekunder for den fulde banerunde.
Desuden nåede han med til Verdensmesterskaberne i Atletik i Moskva, hvor han kvalificerede sig til semi-finalen.
I 2012 var Nick Ekelund-Arenander meget tæt på at kvalificere sig til de Olympiske Lege i London. Der er nu tre år til de Olympiske Lege i Rio, Brasilien, og Nick har brug for støtte til at træne så det mål kan blive realiseret.