Nej til totalkontrol - et borgerrettighedsprojekt

Nej til totalkontrol – Et borgerrettigheds-projekt

Politiet i Danmark er i de senere år begyndt at afholde såkaldte totalkontroller på landets veje. I totalkontrollerne lukkes hele færdselsårer – ofte i timevis – og alle køretøjer standses og kontrolleres uden mistankegrundlag. Ved kontrollerne medvirker myriader af forskellige myndigheder – blandt andre SKAT, Fødevarekontrollen, Udlændingestyrelsen og Arbejdstilsynet.

Forside folder ret Det er tvivlsomt om denne fremgangsmåde overhovedet er lovlig, og den befinder sig som minimum i en juridisk gråzone, hvor myndighederne anvender Færdselsloven på en måde, som det aldrig var tiltænkt. De forskellige aktører låner dermed lovhjemler på kryds og tværs af hinanden og får på den måde mulighed for at foretage indgreb, som de ikke lovligt ville kunne på egen hånd.

Det er ikke en udvikling vi skal være stolte af som danskere, og derfor har Frihedsaktivisten.dk forfattet en folder, der oplyser om, hvilke rettigheder vi som borgere trods alt stadig har, når vi møder myndighederne.

Folderen skal trykkes og omdeles i mindst 30.000 eksemplarer

Indholdet

Folderen bliver på 8 sider og  opbygges som en guide til, hvordan man bedst sikrer, at ens rettigheder og privatliv bliver respekteret under en totalkontrol.

F.eks. forklarer guiden, hvad man har pligt til at oplyse til myndighederne, og hvad man ikke har – og den forklarer på en let læselig måde, hvilke juridiske rammer myndighederne bør arbejde inden for.

Alt materialet i guiden bygger på gældende lov og på de erfaringer jeg gennem  ca. 4 år har gjort mig som politiansat hos Københavns Politi.

Se folderen i pdf-format HER

Det får du for din støtte

Bliver projektet realiseret, vil følgende blive virkeliggjort:

  • Tryk af mindst 30.000 stk af folderen.
  • Omdeling på størstedelen af Københavns caféer gennem aftale med distributionsfirma.
  • Landsomdeling i landets større byer gennem mit ungdomspolitiske netværk.
  • Omdeling til Hovedstadens biblioteker gennem aftale med distributionsfirma.

Støt projektet – for en tilbagevenden til ordenlige retsstatstilstande i Danmark.

Med venlig hilsen

Lars Kragh Andersen, borgerrettighedsaktivist og tidligere politibetjent i København.

 

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet