My Fair Lady

Foreningen Vejle Musical Teater har produceret store ambitiøse amatørmusicals i Vejle siden 2004. Det er blevet til en stribe flotte og gennemarbejdede musicalproduktioner, som f.eks. “Grease”, “Midt Om Natten”, “Elvis”, “All Shook Up” og senest “The Sound of Music”. Sidstnævnte blev musikalsk bakket op af det 57-mand store Vejle Symfoniorkester.

Alle aktører i disse musicals er amatører, hvorimod det kreative team bag består af professionelle instruktører, der alle får honorar for deres arbejde.

Det er ikke billigt at producere store ambitiøse musicals, men Vejle Musical Teater tror på at der i Vejle bør være plads til at det kan lykkes, ikke mindst fordi Vejle har et teater og nogle rammer, der netop fortjener store, flotte musicalproduktioner. Foreningen Vejle Musical Teater vil også samtidig være med til at placere Vejle, som en by, hvor de store ambitiøse amatørmusicalproduktioner har en beretigelse. Det store problem igennem årene har altid været økonomien. Derfor håber Vejle Musical Teater, at der nu kan skabes et økonomisk fundament, der er med til at sikre, at der også i fremtiden kan produceres store, ambitiøse, kvalitetsmusical – skabt af amatører med en professionel ledelse – i de mest professionelle rammer.

De samlede faste udgifter til leje af teater, teknisk support, honorarer, royalty beløber sig nemt op i en størrelsesorden omkring 700.000. Dertil kommer så udgifter til scenografi, leje af kostumer o.a.

På indtægtssiden solgte den sidste store produktion billetter for omkring 900.000. Det resulterede i et mindre overskud, når alt var gjort op, på omkring 80.000.

Det Vejle Musical Teater har brug for, er en kapitalindsprøjtning, der vil gøre at der er penge på kontoen i det år, der går inden næste musicalprojekt har premiere. Der skal nemlig bruges penge til indkøb af scenografi, forskud på honorarer – og ikke mindst markedsføring, som der aldrig har været penge til.

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet