Musik til Kræftens Bekæmpelse

København Ulrik Elholm Musik
Juli 2014

Albumudgivelse til fordel for Kræftens Bekæmpelse – sammen kan vi udrette mere.

Den musikalske duo Bastion har sat sig for at lave et dansksproget album til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Ved at give dit bidrag vil det være muligt at lave albummet så det kan komme i handlen og indsamlingen kan påbegynde.

Tanken bag albummet kom, da Bastion selv har haft kræft tæt inde på livet og man må se i øjnene at det er en folkesygdom, som de fleste på et eller andet tidspunkt kommer i berøring med. Flere af Bastions sange har elementer der er inspireret af oplevelser med sygdommen, så de to sangskrivere fik lyst til at prøve om de kunne gøre bare en lille forskel. Efter en snak om hvad det vil sige at skrive musik, som kan gøre en forskel for mennesker generelt, blev idéen mere konkret: vi håber på at kunne påvirke folk med både tekst og toner, men også konkret samle ind ved at donere musikken.

 Bastion har sammen med Kræftens Bekæmpelse sat sig for at sætte ord og musik på sygdommen – Musik kan mere end bare nydes, den kan tage folk på en rejse, hjælpe med at få tankerne væk fra hverdagen og give plads og rum til de følelser, der bliver gemt væk i en presset hverdag.

 Giv dit bidrag i dag og vær med til at gøre en forskel.

 

Hvor er vi idag?

Vi har alle sangene klar og er begyndt at indspille de første sange for eget budget. Kontrakten om partnerskab med Kræftens Bekæmpelse er underskrevet.

Hvad har vi brug for din hjælp til?

For at kunne afleverer færdig musik – indspillet, mixet, trykt osv. – til Kræftens Bekæmpelse, har vi brug for en håndsrækning fra dig. Vi har valgt ikke at have noget pladeselskab til at hjælpe med financieringen, for på den måde at kunne give så meget som muligt til Kræftens Bekæmpelse. Din hjælp færdiggør produktet, der skal indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse og bruges i forskellige sammenhænge. Det kan blandt andet være som smertelindring, tabubryder, en pause fra hverdagen og generelt give en god og anderledes oplevelse, samt sætte nye rammer for hvad musik kan og hvordan den kan udgives.

Hvad gør vi selv?

Vi skriver selvfølgelig musikken, indspiller den og færdiggør den. Midler vi har tjent på at spille koncerter bliver lagt i puljen både til produktion og efterfølgende arbejde med at synliggøre projektet. Når vi har samlet penge ind til produktionen her på Booomerang, starter et længere forløb hvor vi samler penge ind via salg af musikken på download, CD, Vinyl, ved koncerter og andre arrangementer. Vi vil desuden lave video’er med musik og billeder, for på den måde også, at sætte fokus på den folkesygdom som de fleste af os ender med at stifte bekendtskab med, på et eller andet tidspunkt.

Hvem er vi?

Bastion er en af ganske få mande-duoer i Danmark. På bastionen står de to garvede sangere og sangskrivere Ulrik Elholm og Anders H. Mortensen. Deres musikalske samarbejde har indtil videre resulteret i flere albumudgivelser og op til flere singler er blevet spillet flittigt på bl.a. P4 og P5.

Bastion bevæger sig i et dansksproget univers, hvor der især er fokus på den gode melodi og på vokalharmonier – og det helt uden at lade sig påvirke af musikkens trends og tidens modeluner. Musikken er sfærisk folk/pop med afstikkere til 70’erne og med inspiration fra tidligere tiders populære mande-duoer. Det er inderligt, dybtfølt og følsomt – hvilket understreges af deres fine vokaler, der i samklang får tingene til at gå op i en højere enhed.

Både Ulrik Elholm og Anders H. Mortensen har tidligere udgivet album. Ulrik som soloartist og Anders med bands som Splint, Pigswear og The Lake. Ulrik Elholm er også kendt som sangcoach og i den forbindelse fra hans medvirken i flere TV-programmer som Voice, Popstars, Allstars, X-Factor og Gangstativerne.

Du kan også vælge at indbetale direkte til projektets bankkonto – Registreringsnummer 3121 Kontonummer 3123 424735, husk at angive det navn / firmanavn der skal stå på funder listen her på booomerang.dk.

 

Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet