Modstand

Roskilde Niels-Birger Danielsen Bøger
NIELS BIRGER_05

Den store narrativ om frihedskampen

OPDATERING af den oprindelige projektbeskrivelse, som du ser herunder:

Pr. den 27. september 2017 er indgået:
– 400.000 kr. i fondsmidler (heraf 150.000 kr. indsat på projektkontoen her på booomerang.dk)
– 137.500 kr. i egentlig crowdfunding
– 70.000 kr. i støttetilsagn og garantier fra private til de kommende bind.
I alt giver det 607.500 kr. – svarende til 65,7 pct. af målbeløbet på 925.000 kr. 

MEN: Dette målbeløb er uaktuelt, fordi de baserer sig på samarbejdet med Politikens Forlag, der nu er ophørt.

Det vigtigste regnestykke er det, der vedrører den krævede forhåndsdækning for produktionsudgifter, som fremgår af kalkule fra et større forlag:

Jeg kan selv stille………………………………….175.000 kr.
Fondsbevilling til rådighed………………….  15.000 kr.
Støttetilsagn/garantier fra private…………70.000 kr.
I alt………………………………………………….260.000 kr.
Krav i kalkule……………………………………..   425.000 kr.
Manglende beløb……………………………165.000 kr.

Bestræbelserne i oktober og november har fokus på at skaffe de 165.000 kr.

—– —– —– —– —– —– —–

Den store narrativ om frihedskampen

Nødvendigt indsamlingsmål: 443.500 kr.
Videregående mål: 925.000 kr.
Løbetid for indsamlingen: 30. marts til 30. august 2017

Den store samlede fortælling om Danmarks frihedskamp. Det var, hvad Politikens Forlag og jeg for nogle år siden besluttede at gennemføre. Noget sådan er aldrig blevet forsøgt før. Historikere og forfattere har dækket modstandskampens enkelte sider i de mindste detaljer, og langt de fleste vigtige aktører har fået en biografi. Derunder er der en tæt underskov af erindringer, lokale modstandshistorier og kildeskrifter. Men det at sammenfatte det hele i en kronologisk fremadskridende skildring har hidtil manglet. Fremstillingsformen er i høj grad scenisk.

Begivenhederne bliver søgt levendegjort ved at zoome tæt ind på de enkelte hændelser. Med korte mellemrum bringes der citater eller erindringsuddrag. Formen gav blandt andet anledning til følgende anmelderkommentarer, da bind 1 udkom i 2015: – ”Bogen er skrevet ud fra frihedskæmpernes synsvinkel (…). Her får vi deres egne beretninger, og det føles godt.” (Bent Blüdnikow i Berlingske Tidende) – ”Danielsen er ved at udvikle sig til en virkelig stærk og nutidig krigshistoriker med godt greb om et stort stof.” (Hans Engell i Ekstra Bladet) Det gav et godt rygstød til at fortsætte, og det gik godt et langt stykke vej.

I august sidste år var to tredjedele af bind 2 færdigt, men så slap pengene op. Vi havde simpelthen nået grænsen for, hvad forskud, løbende freelance-indkomster og almindelige fondsansøgninger kunne bære igennem. Sonderinger i det mellemliggende halve år har tegnet det billede, at en indsamling synes at være den bedste mulighed for at komme videre. 925.000 kroner er nødvendige for at gennemføre den optimale løsning: Modstand i fire bind. Det er et meget stort beløb. For knap det halve, 443.500 kr., kan bind 2 produceres som led i en trebindsløsning. I sidstnævnte tilfælde skal det tredje bind finansieres gennem en ny indsamling.

Det er et stort beløb og en vanskelig opgave. Ethvert bidrag er velkomment og intet beløb for småt. Til bestemte bidragsstørrelser svarer tilsvarende rewards til bidragyderen. Hvis du blot giver 300 kr., kommer dit navn med på en donorliste i bind 2. Men også bidrag mindre end det kommer med på en liste på min hjemmeside www.nielsbirgerdanielsen.dk, der løbende bliver opdateret. Så hvis du kan undvære en 100 kr.-seddel eller har en sparebøsse, du vil slå i stykker til formålet, er jeg dig tak skyldig. Læs om de nærmere finansielle detaljer på Facebook-siden ’Modstand – finansiering’ og på min hjemmeside.

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet