Mand Søges Bog

København Ø Anette Sundby Bøger
anettes

Jeg er i gang med at skrive en bog om og undersøge udsagnet:

Det er helt umuligt at finde en kæreste, når man har passeret de 50!

Sådanne udsagn er jeg blevet tudet ørene fulde af, siden jeg selv blev single i en alder af 58.

I hele Danmark er vi ca 1 mio der bor alene. Her i København er der ca 120.000 mænd og ca 110.000 kvinder.

Hvis man antager at mange rigtig gerne vil finde sammen og danne par, hvorfor er det så så svært? Når man ved, hvor meget trafik der er på datingsider, må det være fordi behovet for tosomhed eksisterer.

Som ungecoach møder jeg dagligt mennesker i alderen 20-30 år for hvem hele livet handler om at finde ’den eneste ene’. Det er næsten flovt at være single, og derfor skilter man ikke rigtig med det.

Det betyder, at vi alle render rundt og håber på at blive fundet. Men når alle vil findes, hvem skal så være finderen?

Og så kommer sangen om, at når det er SÅ svært, når man stadig har ungdom og skønhed med sig, hvordan kan man så overhovedet tænke på at finde en, når alder og forfald står for døren!?

Nu er jeg af natur en fighter, så jeg valgte at tage kampen op. Det kan simpelthen ikke passe, at det skal være så svært! Derfor begyndte jeg på dating…med ret sølle resultat.

Er jeg grimmere, dummere, tykkere, mere uinteressant end folk er flest? Døm selv billede indsættes

Efter en del kiksede møder, tænkte jeg, at det rent statistisk viser sig, at folk ofte finder hinanden på arbejdspladsen, MEN jeg er ikke på arbejdsmarkedet længere, hvad mange af os på 60 ikke er på grund af efterløn osv. så derfor måtte jeg omtænke strategien.

Sportsklubber er ofte også et godt mødested. Desværre træner jeg med mine gamle sportskammerater fra ungdommen, og dem der var mulige emner var afprøvet tidligere i livet!

Var jeg blevet for kritisk og selektiv? Med et 32-årigt og 10-årigt forhold bag mig tænker jeg, at jeg ved, hvad et langt parforhold kræver, og synes ikke at jeg stiller urealistiske krav. Ved at man må bøje og slibe og acceptere.

Så en kold majdag i Italien fik jeg ideen…..

Havde dagen før mødt en total nørdet dansk mand, fotoentusiast, single hele livet, veluddannet, klog, pæn, efterlønner. Men fuldkommen asexet, røvkedelig at høre på og helt ude af trit med nutiden, og SÅ forsigtig, meget lidt mand.

Men engang havde også HAN haft mulighed for at lave et andet valg her i livet i stedet for at ende i Kurt kedeliggrøften. Vi kender dem alle sammen og det er jo total spild af mænd.

Så ideen var: Hvis nu jeg kan inspirere dem til at finde den indre drengerøv, den indre mand, den indre Don Juan frem, så ville der komme flere mænd i omløb til os kvinder, der POSTULAT: langt hen ad vejen holder os bedre mere up to date end mange mænd.

Så hvis jeg turde synliggøre for hele verden at jeg er single, og få mere mænd ud af busken, så kunne både jeg selv finde en kæreste, men potentielt var der også flere mænd til alle de andre singlekvinder.

Og derfor går jeg nu rundt og reklamerer med, at jeg er single – se fotoet af mig med jakken på projektbilledet, eller på min facebookside www.facebook.com/anettesundbyforfatter

Og jeg har skrevet alle de gode ideer og råd ned som jeg som en del af projektet blogger med andre om. Jeg vil skabe debat om tabuet, vil i damebladene gøre tv interesseret og ikke mindst tør jeg lade andre få indblik i hvordan det går min egen søgen efter en kæreste undervejs i processen.

Alt sammen munder ud i en blog, en e-bog, en bog, evt kurser.

Jeg har valgt at udgive bogen selv fordi feedbacken har været så overvældene positiv, både fra mænd og kvinder. Og fordi det først at skulle rundt til forlag og finde en fornuftig løsning og igennem hele maskineriet simpelthen vil tage for lang tid og for meget energi, som jeg hellere vil bruge på kernen i projektet.

Så derfor søger jeg støtte til at udgive den selv.

Sammenlagt vil omkostningerne runde 40-45.000kr. og jeg har valgt “kun” at søge støtte til at komme godt igang med 17.500 kr. Alt derover bliver en stor hjælp, eller hvis det bliver helt vildt, måske starten på en oversættelse.

Så tusind tak for opmærksomheden og evt støtte.

Anette

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet