MADAME INDIGO'S DEBUTALBUM

Aarhus johannaj Musik
1266092_664809960208146_1270367536_o

Madame Indigo’s Debut album “A colored thought in a black and white mind”

Vi, i Madame Indigo udgav vores første EP I Januar 2013 og er nu klar til at strikke vores første debutalbum sammen – OG VI GLÆDER OS SÅ MEGET!

I 2013 spillede vi bl.a. til SPOT-festival, var 18 uger med i BalconyTV’s Global Music Rumble og fik spillet os vejen frem til Hamborgs jazzklubber. Vi har lært utrolig meget af det forgangene arbejde med EP’en og ved nu præcist, hvilke æstetiske, musikalske og kunstneriske valg vi ønsker at tage. Vi er et såkaldt DIY (Do It Yourself)-orkester. Det vil sige, at vi selv står for alt fra pladeudgivelse og booking til artwork og PR.

Madame Indigos musik kan beskrives som et møde mellem jazz og soul, hvor hverdagstanker og små historier danner ramme for de sjælfulde fortolkninger af bandet. Orkestrets mange forskellige udtryk bærer præg af ikke at være optaget af genrebegrænsninger. Med et klassisk jazz set-up, der bliver brugt til at bevæge sig rundt i sangskriverens mange verdener, dannes der en moderne lyd med respekt for de musikalske rødder.

Debutalbummet ”A colored thought in a black and white mind” skal åbne op for at få lytteren til at overveje, hvor mange facetter og farver livet byder på. Hvert nummer på cd’en repræsenterer på abstrakt vis en farve, og numrene bliver indspillet i et rum, hvor musikerne bliver omringet med netop denne farve. Hvilke forskellige udtryk opstår der, når man som kunstner bliver inspireret af en bestemt farve? Livet behøver ikke at være enten eller, hvor finder man balancen og hvilke muligheder opstår der, når man begynder at skimte farverne?

Alt det skal forenes i vores Debut-album, hvor vi har brug for DIN hjælp til at realisere projektet.

Der vil være udgifter til studieleje, mixing, masterering, cd-tryk, PR, teknikker osv. Til højre kan du se, hvilke ydmyge gaver vi gerne vil give dig, for at have støttet vores drømme-projekt.

Det er fuldstændig risikofrit for dig at bidrage, da du vil få pengene igen, hvis ikke vi opnår at samle de 18.000 kr. til at gennemføre udgivelsen.

 

Vi er meget taknemmelige for hvert bidrag, uanset størrelse – tusind tak på forhånd!

Kærlig hilsen fra Madame Indigo: Johanna, Kasper, Mathias og Tejs

 

Youtube-link til vores samarbejde med BalconyTV: http://www.youtube.com/watch?v=1vIXWMYnlzE

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet