LUKKESKRÆK

LUKKESKRÆK

 

Den disciplinerede og karrieredrevne svenske sælger Johan Lindqvist får sit livs chance for at rykke helt til tops i det eksklusive mæglermiljø i København. Der er blot ét problem: Carl, den succesrige topmægler. Konkurrencen er ikke bare hård og ubarmhjertig, jalousi og magtkamp driver Johan ud i et morderisk vanvid. Efter en aften i byen med hans kollegaer, den energiske kokainmisbruger Mark og den flamboyante ensomme Linus vendes tingene på hovedet. Skal han bryde sine egne regler og normer for at vinde, eller vil han miste alt?

 

”LUKKESKRÆK” tager udgangspunkt i den klassiske thriller ”American Psycho” instrueret af Mary Harron og skrevet af Bret Easton Ellis.

 

Vi har valgt at finde vores inspiration i ”American Psycho”, da vi er store fans af det værk. Dog har vi i vores udgave tilladt os at benytte mange kunstneriske friheder i forhold til det originale manuskript. Der er skrevet en helt ny original historie men med konstante referencer til originalen, så historien vil virke genkendelig for den nørdede Bret Easton Ellis fan, men kan også sagtens nydes, uden at tilskueren har set ”American Psycho”. Vi føler, at vi bevarer genrens sjæl, da vi bevæger os i skyggelandet mellem en thriller og en dark comedy.

 

VI HAR BRUG FOR JERES HJÆLP!

Vi søger jeres støtte grundet høje omkostninger til leje af locations, udstyr, promovering, da vi ønsker, at det færdige resultat skal være på højeste niveau. Filmen mangler få scener og post produktion. Ved at støtte os kan vi med garanti optage de sidste scener, der kræver nogle ekstra midler. Vi lover jer en moderigtig, mørk komedie på 25 – 30 min.

 

Vi samarbejder med PIPELINE PRODUCTION samt The Jane BAR hvor hovedparten af filmen udspiller sig.

 

Vi har premiere dato 1.06.19, hvor filmen vil komme på det store lærred. Og derfor er deadline for optagelse af de resterende scener medio marts.
Først og fremmest tusinde tak for at have læst dette! Vi håber at det har gjort dig/Jer bare en smule interesseret i projektet.
Venlig Hilsen,

 

Oscar Amandus, Oliver Franck, Thomas Nygreen & Pelle Sand

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet