Løftet

0,00 kr. 0.00% af 17.500,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
John Post @vanpost

medlem siden 12. juni, 2014

Om projektet

Ide og koncept
Bogen tager udgangspunkt i min egen udvikling fra ædru alkoholiker uden uddannelse, personlig konkurs uden venner eller netværk, til 20 år senere, hvor jeg har uddannet mig, taget kurser, haft succes og fiasko, udviklet værktøjer, fundet ud af hvordan det er muligt at bruge vores samfund konstruktivt, finde rådgivere og gode, kloge hjælpsomme mennesker, der gerne vil støtte andre til at komme videre.
Bogen bliver et udtræk af de vigtigste oplevelser, den kommer til at afdække de muligheder der er for at komme videre fra behandlingen til et job eller uddannelse.
Omtale og interviews med lederne af ”Hotellet – Vesterbro” og Tjele i forhold til deres udslusningstilbud.
Målgruppe
Bogen vil henvende sig til flere grupper. Naturligvis misbrugere i behandling, der er på vej ud fra institution eller behandlingshjem. I bogen får de den viden og de værktøjer der er nødvendige for at kunne opbygge et nyt liv.
Den vil desuden være et aktiv for pårørende, der ønske at hjælpe, og behandlere vil kunne drage nytte af bogens indhold.
Kapitler
De områder jeg forstiller mig at bogen vil omhandle kunne være disse;
Vejen til Egeborg
Hvordan jeg fandt frem til Egeborg, økonomien til opholdet, selve behandlingen og ud som alene, ædru, frelst og presset.
De første 2 år efter
Den fysiske afhængighed slippes efter ca. 1 år og så træder man ind i 2. fase, den psykiske afhængighed. Her blev jeg udfordret voldsomt og det skiver jeg om her. Også om AA og jagten på ”indre ro”
I gang med uddannelse
Efter behandling gik jeg i gang med at uddanne mig. På mange måder ok, men også en kamp, da jeg som noget ældre kom i klasse med yngre mennesker med andre opfattelser af mange ting. Min selvtillid kom på prøve og tæt på drop ud.
Mit sociale liv

Da jeg kom i behandling var der intet tilbage af noget som helst socialt. Sådan havde det egentlig været i flere år. Nu skulle jeg prøve at få det til at fungere. Ikke let
Økonomien er presset
Vores økonomi var naturligvis presset efter mange års misbrug og dermed følgende personlig konkurs, tvangsauktion osv. Tog dog fat i kreditorer og arbejdede os tilbage på sporet
Familiens reaktion Jeg er vokset op i hjem, hvor der ofte blev drukket en bajer, et glas vin eller en gammel dansk. Det kan være svært at forstå, at det er helt slut med øl, vin osv. for nogle mennesker. Mange lever også med et overforbrug, som de anser for acceptabelt
Fra første cafe til mange
Det lykkedes mig at åbne en cafe kort efter min uddannelse. Derefter gik det stærkt. Succes med forretninger, mange penge, manglende forståelse for drift og økonomi.
Hotellet Vesterbro Projekt på Vesterbro, hvor tidligere misbrugere driver et hotel, og passer alle opgaver. Interview med lederen Jannie Petersen
Tjele Behandlingscenter
Interview med lederen Jan Meincke om vigtigheden af udslusning og resultaterne af samme .

Økonomi
For at kunne arbejde mere koncentreret og fuldtid på bogen i en periode, vil jeg forsøge med Crowd funding.
Jeg er sikker på, at der kan findes midler via fonde og legater. Har ikke nogen erfaring på dette område, så der vil jeg meget gerne have hjælp, rådgivning og vejledning.

Markedsføring
En side på facebook er oprettet, ligesom jeg har lavet en blog.
Der vil blive afholdt foredrag og jeg vil lave events, hvor folk inviteres til lidt info om hvordan det går og mulighed for at støtte projektet.

Min baggrund
På et tidspunkt fik jeg valget mellem livet eller døden. Jeg valgte at prøve livet, og committede mig til at gøre det ordentligt. Jeg har tæsket rundt i det offentlige system, lært en masse og fået en del erfaring samlet sammen.
Det lykkedes mig at fastholde min ædruelighed trods massive udfordringer, jeg fik uddannet mig, og det er også lykkes for mig, at opbygge en mindre virksomhed, med alt hvad det indebærer.
Men i den forbindelse har jeg haft mulighed for at hjælpe andre med at komme videre fra en skæv start på livet, og set hvad det gør ved et menneske, at møde respekt, omsorg og kærlighed, en person der har været vant til at blive mødt med ligegyldighed, ringeagt og nedladenhed. Jeg har skrevet nogle noveller til skuffen og har passet nogle blogs.
Det bliver min første bog, og jeg er vildt begejstret for min beslutning. Jeg har den fornødne disciplin og ser frem til at kunne arbejde sammen med en god redaktør, der vil komme med solide indspark og fastholde deadlines.
Partnerskaber