Leftovers 2012

København Jeppebars Musik
leftovers jepg
leftovers jepg

Jeppe Barslund & HipHopAnmeldelser præsenterer LEFTOVERS2012.

”Hvad er Leftovers?”
– Leftovers er en mixtape-serie hvor jeg, Jeppe Barslund, samler de bedste hiphop-tracks fra året der gik, som jeg tror de fleste har overset. Jeg sætter fokus på amerikansk hiphop, der, med enkelte tilfælde, falder uden for den kommercielle radar. Mit mål med denne udgivelses-serie er at kaste lys over og eksponere det hiphop jeg holder mest af, og som jeg ved er ukendt for mange. Udgivelserne, der kun er tilgængelige i fysisk format, er gratis.

”Hvilke kunstnere har været med på udgivelserne?”
– En vældig samling af fabelagtige kunstnere, som jeg uden tøven vil kalde crème de la crème; bl.a.: Blue Scholars, Apathy & Celph Titled, Shad, Blu & Exile, Cunninlynguists, Macklemore & Ryan Lewis, Zion I, The Grouch & Eligh, Doomtree, Evidence (Dilated Peoples), Phonte (Little Brother), Sadat X (Brand Nubian), Blueprint (Soul Position), Reks, Theory Hazit og mange, mange flere.

Læs mere om LEFTOVERS2010 her: http://hiphopanmeldelser.blogspot.dk/2011/03/jeppe-barslund-prsenterer-leftovers2010.html
Læs mere om LEFTOVERS2011 her: http://hiphopanmeldelser.blogspot.dk/2012/03/leftovers2011.html

”2010 + 2011 og nu 2012”
– Mixtapet jeg søger støtte til nu er det tredje i rækken. Ved det første mixtape (Leftovers2010) betalte jeg ca. 8500 kroner af egen lomme. Ved det andet (Leftovers2011) fik jeg sponsoreret en stor del, men betalte stadig ca. 2500 kroner af egen lomme. Denne gang har jeg hverken sponsor eller penge på lommen, så jeg har oprettet denne ”kampagne” i håb om, at I vil komme mig til undsætning.

”Hvad får jeg ud af at støtte dette projekt?”
– Ved mange af de andre Booomerang-projekter tilbyder kunstnerne diverse andre sidegevinster alt efter hvor mange penge man som bidragende spytter i kassen. Det kan jeg ikke, da det ikke er min musik, og jeg ”bare” samler det på en lækkert indpakket udgivelse. Én ting kan jeg garantere jer: fem kvarters sublim hiphop, som I vil blive glade for at stifte bekendtskab med.

Det er med andre ord rendyrket lyst der skal drive jer til at støtte dette projekt. Lysten til at bevare Leftovers-serien. Lysten til at opdage en masse ny og fantastisk hiphop. Lysten til at holde undergrundens glød i live. Jeg håber virkelig I har lyst!

”Hvad sker der, hvis der bliver bidraget med mere end det ønskede beløb?”
– Skulle dét ske, betyder det jo bare, at der allerede er lagt i ovnen til Leftovers2013.

/Jeppe Barslund

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet