Kunst ved kanalen – et LAND ART projekt

0,00 kr. 0.00% af 50.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Carsten Christensen @cchr

medlem siden 18. marts, 2015

Om projektet

Projektejer: Foreningen Kunst langs kanalen.

Den gamle menneskeskabte kanal ved Løgstør er et stykke unikt kulturhistorie, som handler om menneskets formåen overfor naturen og dens kræfter. Kanalens anlæggelse var en kraftpræstation i sin tid og i dag et mindesmærke over driftige mænds tanker. På det sted er det ideen, at moderne Land Art skal vokse ud af kanalens sider og på vandet, så den besøgende får en ekstra oplevelse af naturen og kunsten, sat sammen med et stykke enestående lokalt kulturhistorie.

Projektet vil krydse flere brugere af kulturen og naturen og være let tilgængelig for alle (herunder kørestolsbrugere og barnevogne) og synliggøre både nordjyske kvalitetskunst og bevaringsværdig kulturarv. Det er projektets ambition, at være en del af det lokale miljø og være i dialog med alle de borgere, som bruger område til dagligt.

Der indgået forholdsaftale med følgende kunstnere: Den Hemmelige Kunsthal, Marit Benthe Nordheim, Bruno Kjær, Peter Max-Jakobsen og Claus Ørntoft . Alle kunstnerne har stor erfaring med LandArt.

Dertil kommer at projektet inviteres nogle unge talenter, bl.a. Helena Sokol og Michael Richard med. Den unge arbejder tæt sammen med de ’etablerede’; men på hver deres meget forskellige facon. Det sker bl.a. med performances.

Udover de nævnte kunstnere skal der undervejs i forløbet være workshops for børn, der skal lære om stedet og landart. Børnene inviteres også til at tolke og fortælle om deres oplevelser med LandArt.

Og der laves en omvisning af stedet, hvor børnene fortæller – til de voksne - om hvad de ser og oplever i Land Arten. Her forventes et tæt samarbejde med ”Børns møde med kunsten”. Og derved være med til at skabe nye kritiske kulturbrugere.

Under hele forløbet – og efter åbningen – følges projektet fotografisk og formidles på de elektroniske midler via billeder og lyd.

Under hele forløbet arrangeres der rundvisninger for lokale, for kunstforeninger og andre.

Kunst ved Kanalen er initieret af Troels Laursen og Hardy Jensen og arrangeres af foreningen Kunst ved Kanalen. I bestyrelsen for foreningen sidder Else Berntsen, Gitte Straagaard og Martin Gregersen foruden de 2 initiativtagere. Gitte Straagaard er landskabsarkitekt og inddrages i en rådgiverfunktion i forhold til at ’arbejde’ i det fredet kulturminde.
Partnere i projektet er b.la. Vesthimmerlands Kommune, Limfjordsmuseet, Børns møde med kunsten, Lokalhistorisk arkiv Løgstør, VisitVesthimmerland.
Finansiering kommer fra KulturKanten (Region Nordjylland) samt en række fonde, virksomheder og i form af service- og materiale ydelser samt ikke mindst via Crowdfunding.
Partnerskaber