Køkken til hjemløse

Aarhus Sabine Rosenlund Social innovation
Logo, originalt

Hjemløsheden i Danmark er gennem de sidste mange år steget, og intet ser desværre ud til at bryde den triste udvikling.

 

Jeg tror grundlæggende på, at vi har et fælles ansvar for at passe på hinanden.

Derfor startede jeg i 2014 projektet Madvognen – Et gratis måltid mad til hjemløse. (Se facebook: Madvognen – et gratis måltid mad til hjemløse)

Madvognen er nu en frivillig forening hvis formål er, at tilbyde hjemløse og udsatte på gaden et gratis måltid mad.

På mine cykelture rundt med madvognen i Århus har jeg mødt og talt med mange mennesker, og fået øjnene op for de konkrete problemstillinger en hjemløs eller udsat står med dagligt.

En særlig bemærkning fra en bruger af madvognen satte nogle tanker i gang:

”Det er faktisk rigtig træls aldrig selv at kunne lave sin egen mad, og bestemme hvad man vil have, – for hvor f**den laver man mad når man ikke har et køkken?”

OG JA – hvor gør man egentlig det?

 

Heraf er ideen til Det Åbne Køkken udsprunget!

 

Det Åbne Køkken skal være et fysisk køkken, centralt placeret i Aarhus, hvor hjemløse og udsatte selv kan komme og tilberede deres mad. Køkkenet skal udstyres med de basale remedier det kræver at tilberede mad, samt service til at spise af. Dette naturligvis kombineret med hyggelige sidde pladser.

Råvarerne skal brugerne som udgangspunkt selv medbringe.

Det fysiske køkken giver først fremmest brugerne mulighed for at kunne tilberede deres egen mad, men også muligheden for at skabe nye relationer og blive en del af et fællesskab.

I Det Åbne Køkken er det ideen, at muligheden for andre aktiviteter i kan opstå. (fællesspisning, spilleaftener, ture mm.)

Det er tanken at brugerne selv skal hjælpe med afviklingen af disse. Det Åbne Køkken vil udover madlavningen samtidig være med til at udvikle brugernes færdigheder og kompetencer. Dette vil gøre stedet helt unikt, ikke blot i Århus, men i hele Danmark.

 

Det meste af arbejdskraften der vil blive lagt i Det Åbne Køkken vil være af frivillige, og på sigt et par lønnede medarbejdere, som vil stå med det overordnede ansvar, sammen med mig.

Du kan få en helt afgørende betydning for, at skabe et unikt rum for Aarhus´ udsatte, blot ved at funde projektet, med netop det beløb du kan undvære!

 

Det er dyrt at etablere et køkken som dette. MEN, ved fælles hjælp kan du med en donation – hjælpe mig med at hjælpe andre!

50.000 kr. som denne crowfunding gerne skulle indbringe, er ikke nok til at udføre missionen – men et startskud til hurtigst muligt at komme i gang med projektet, så det Åbne køkken kan blive en realitet.
Vi har kun hinanden når alt kommer til alt, og det skal vi hver dag i Det Åbne Køkken, huske hinanden og verden på!

 

Alle fortjener en mulighed for, at lave sig et måltid mad!

Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet