Kampagnevideo til fordel for musikken!

Esbjerg Mads Kjøller-Henningsen Kultur
19985_10206482421951766_4734776658413798847_n

UPDATE 50 % !!!!:

Musikken har pt. trange kår i Danmark. Stadigt større besparelser og nedskæringer på kultur- og uddannelses-området har store konsekvenser for musiklivet i Danmark, og dermed også for dig – hvad end du er musiker eller ej.

Vi mener at det er helt enormt vigtigt at få skabt noget opmærksomhed omkring dette problem… og derfor vil vi lave en kampagnevideo. Videoen er først og fremmest tiltænkt de sociale medier, men ambitionen er at få produceret en professionel kampagne-video af så høj kvalitet at den (på sigt) vil kunne sendes på TV.

I første omgang skal der produceres en video, og derfor har vi allerede allieret os med filmfotograf og producer Mikkel Juel Gregersen og lyddesigner Lasse Bay som bl.a. har lavet film med produktions-selskabet Lugten af Tang. De skal hjælpe os med at iscenesætte en række unaturligt “stille” scenarier hvor musikken normalt spiller en vigtig rolle – Hvad ville et bryllup fx. være uden musik?

Til en videoproduktion af denne størrelse har vi brug for mindst 10.000 kr. – men jo flere penge vi får indsamlet, jo flottere en video kan vi få produceret!

På den måde vil vi skabe opmærksomhed omkring hvilken betydning musikken rent faktisk har i vores – og din – hverdag.

Støt vores video-projekt og hjælp os med at hjælpe musikken!

Med venlig hilsen:
Mette, Stine, William, Mads og Morten
musikstuderende ved Syddansk Musikkonservatorium, Esbjerg

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet