Jubilæumsbog

København Bodil Binner Bøger
A1A3348
K1P7870d-1

CROWDFUNDING: BOGEN OM BODIL BINNER

Håndsrækning til 30 års håndværkshistorie

Drømmen om at blive guldsmed har altid boet i mig, men det har også været vigtigt for mig at hjælpe andre med at udleve deres. Drømmen om det ultimative smykke. Drømmen om lærepladsen. Drømmen om udstillingen, der løfter faget og hylder historien bag. For ædelmetaller og ædelstene har en særlig fascination og magi – og som ved et trylleslag er der gået tredive år.

I anledning af mit jubilæum drømmer jeg om at lave en bog. Ikke om mig, men om mit liv som håndværker og alle dens facetter, arbejdet som guldsmed har. Når jeg på bestilling omdanner arvestykker til nye smykker. Arbejdet med de kongelige udstillinger. Præsentation af smykker til markante kvinder. Laugenes Årlige Opvisning. Samarbejdet med Herrnhut-brødremenigheden rundt om i verden. Funktionen som reparationsværksted for Tiffany & Co. Unikaobjekterne, jeg har skabt til konkurrencer. De sjove anekdoter og de skæve projekter.

Bogen bliver skrevet af Nina Hald, der er forfatter til ti smykke- og ædelstensbøger, og er tænkt som første bog i en serie på fem individuelle bøger om forskellige danske guldsmede og smykkefirmaer. Johnny Wichmann, æresmedlem af Håndværkerforeningen, skriver forordet om, hvorfor det er så vigtigt at bevare forskellige håndværk.

Hvis jeg skal gøre tanke til handling, får jeg brug for hjælp. Alle bidrag store som små modtages med ydmyg taknemmelighed og vil blive brugt på opsætning og tryk samt promovering af bogen.

Du kan se et uddrag af bogen her.

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet