Josefine Skov søger midler til pladeudgivelse

4.209,00 kr. 105.23% af 4.000,00 kr.

28

crowdfunders
udløbet
josefineskov @josefineskov

medlem siden 17. september, 2014

Om projektet

NU er jeg snart klar til at udgive mit første album som solist og er utrolig spændt på det! Med hjælp fra nogle fantastiske musikere fra mit kære studie, Sonic College, og dygtige musikere fra Århus, vil jeg gerne invitere jer alle til at blive en del af fællesskabet og bakke op om projektet. :)

Som tak for din støtte, får du mulighed for løbende at følge med i processen med mix, masterering, udfærdigelse af cover art og release. Du vil selvfølgelig få mulighed for at få download-link til pladen helt gratis samt fysisk cd af den tidligere EP 'Straitjacket', et vokal-sample-bibliotek, invitation til en live stream koncert og meget andet.

Hvorfor crowdfunding?
Jeg har tidligere haft succes med crowdfunding i forbindelse med min første EP-udgivelse, og har valgt at gå crowdfunding-vejen for at skabe opmærksomhed omkring min musik og udgivelse og for at skabe et fællesskab omkring musikken. Det er vigtigt at slå fast, at selv den mindste donation vil betyde utrolig meget for, at projektet kan lykkes! Du kan se mere om støttemulighederne ved siden af.

Ideen bag pladeudgivelsen
Min drøm har altid været at kunne indspille og producere mit eget musik, og efter jeg i 2015 flyttede til Haderslev i Sønderjylland og startede på Sonic College, har jeg haft rig mulighed for at nørde med egne produktioner i fritiden. Ideen bag pladen var selv at stå for indspilning og produktion af mine sange, med nerve og melankoli som kerne svøbt i et mørkt, ambient og rocket lyd-udtryk. Det har været en process, hvor jeg gradvist har fået flere og flere tekniske færdigheder og løbende eksperimenteret med effekter og æstetik som en ekstra dimension af sangskrivningen og udtrykket.  Målet med pladen var at udgive de sange jeg har skrevet og produceret undervejs i denne process de sidste to år.

Jeg har fået hjælp af mine dygtige studiekammerater fra Sonic College og musikervenner fra Århus, som medvirkende musikere på produktionerne; herunder Mikkel Mors på trommer, Kristoffer Vilsgaard på slide-guitar, Sara Mouritzen på trommer, Rasmus Nielsen på el-guitar, Sofie Meyer på violin, Emil Salling på bas, kor og co-mix, og Agnete Højholt Morell fra Visuel Kommunikation, som har lavet det flotte pladecover. Donationerne går til at dække distributions- og udgivelses-omkostninger samt det flotte plade-cover af Agnete Højholt Morell.

Hvem er Josefine Skov?

Josefine Skov er en sangskriver fra det århusianske vækstlag som stilmæssigt bevæger sig indenfor den melankolske sfære. Hun har tidligere været sangskriver bag en række forskellige projekter og bands, herunder Pocket Prophets, Outdoor Cinema og Duel & Death. På nuværende tidspunkt er hun sanger og sangskriver i folktrioen DEAR GAIA og det elektroniske pop-projekt Kara Moon, hvor hun også er producer. Hun gik på MGKs sangskriverlinje i Århus 2014. I dag studerer Josefine Skov til lyddesigner på Sonic College i Haderslev hvor hun fokuserer på lyddesign til film, og har ved siden af studiet nørklet lidt med egne produktioner, som nu er klar til udgivelse. Denne gang er musikken i en hel anden stil end den sidste udgivelse; den er mørk, ambient rock med elektroniske elementer.

Jeg håber virkelig, at du har lyst til at være med i projektet og støtte os og musikken!
Vi glæder os til at dele musikken og fællesskabet med jer!

Mange kærlige hilsner fra Josefine Skov

(Mikkel Mors, Sofie Meyer, Kristoffer Vilsgaard, Rasmus Nielsen, Sara Mouritzen, Agnete Højholt og Emil Salling)
TAKKEMAIL + DIGITAL DOWNLOAD AF ALBUM
Minimumsbeløb 20,00 Takkemail + digital download af album.
DIGITAL DOWNLOAD AF ALBUM + VOKAL-SAMPLEPACK
Minimumsbeløb 50,00 Takkemail + digital download af album + vokal samplepack lavet af Josefine Skov
DIGITAL DOWNLOAD AF ALBUM + VOKAL SAMPLEPACK + FYSISK CD AF TIDLIGERE EP 'STRAITJACKET'
Minimumsbeløb 100,00 Takkemail + digital download af album + vokal samplepack + fysisk CD af EP'en 'Straitjacket'
DIGITAL DOWNLOAD AF ALBUM + SAMPLEPACK + HEMMELIGT TRACK
Minimumsbeløb 200,00 Takkemail + digital download af album + vokal samplepak + fysisk CD af EP'en 'Straitjacket' + hemmeligt track
DIGITAL DOWNLOAD AF ALBUM + REMIX
Minimumsbeløb 300,00 Takkemail + digital download af album + vokal samplepack +fysisk CD af EP'en 'Straitjacket' + hemmeligt track + hemmeligt track + remix af en af sangene fra pladen
DIGITAL DOWNLOAD AF ALBUM LIVE STREAM KONCERT
Minimumsbeløb 400,00 Takkemail + digital download af album + vokal samplepack + fysisk CD af EP'en 'Straitjacket' + hemmeligt track + remix + live stream concert med Josefine Skov - du bestemmer hvornår!
DIGITAL DOWNLOAD AF ALBUM + COVER VERSION AF DIN YNGLINGSSANG
Minimumsbeløb 700,00 Takkemail + digital download af album + vokal samplepack + fysisk CD af EP'en 'Straitjacket' + hemmeligt track + remix + live stream concert - du bestemmer hvornår! + cover version af din ynglingssang!
ALT OVERNSTÅENDE + JEG SKRIVER EN SANG TIL DIG :)
Minimumsbeløb 800,00 Alt ovenstående + jeg skriver og producerer en sang specielt til dig :)
Partnerskaber