Jeg vil være mig

Randers Mette Ilsø Bøger
Skriv et svar • Du skal vaere logget ind for at skrive et svar indlæg
  • 01 maj 2014 kl. 01:31

    Kl. er mange, det er sent, ligger i ske med bassefis (min boxer). Kan dog ikke lade være med at tænke tilbage på den dag i år 2009 hvor jeg købte ham i den blå avis….

    Det var en “fejl”….jeg havde slet ikke overskud til at skulle passe så stor og krævende en hund. Men noget sagde klik, det var ægte kærlighed ved første blik! Han blev hurtigt mit et og alt, endelig havde jeg noget i mit liv jeg skulle tage mig af. Nu var det slut med at ligge og slumre hele dagen i sengen fordi det var en dårlig dag og ingen havde brug for mig. NU havde jeg en grund til at stå op og gå ud i den stygge verden. Han skulle jo luftes. Det var utrolig skræmmende først, men jeg blev bedre og bedre! Bassefis gav mig liiiiige det der skulle til for at begynde at fungere som et almindeligt menneske, og vi blev hurtigt pot og pande. Jeg havde aldrig elsket et andet levende væsen så højt som jeg gør ham! Han blev som sagt hurtigt mit et og alt, og er det stadig den dag idag! Efter få måneder syntes jeg at det skulle forevigedes på min krop. Jeg valgte at få lavet en tattoo af et K (kenzo) og 3 poter på mit ben. De tre poter står for, kærlighed, kamp og kenzo. Jeg har nok 15-20 tusser på hele kroppen, men mit K er den der betyder mest. Kenzo er direkte grunden til jeg lever idag! Meget kan man sige om hunde, men for mig, er han virkelig min bedste ven, og han kom ind i mit liv da jeg havde aller mest brug for ham. Han blev mit lille barn som jeg selfølgelig ikke kunne ikke svigte! Det er til tider meget svært at komme ud af sengen/ud af hoved døren, men bassefis får ALTID sine 3 ture :) der er ingen vej udenom, træt af livet eller ej, han SKAL ud. Hvor får jeg så den styrke fra…? Jeg ved det faktisk ikke, men ville du ikke også gøre det for dit barn?

  • 25 april 2014 kl. 11:56

    Sidder og kigger ud af vinduet, det regner i dag, men vejret er lunt. Det får mig til at tænke få år tilbage, hvor jeg sad i min lejlighed i København og kiggede ud af mit vindue. Jeg havde det virkelig dårligt den dag og havde ytret mig til en veninde. Hun blev så nervøs over mine udtalelser, at hun ringede til politiet, da hun var bange for, jeg ville tage mit eget liv. Lidt efter ankommer både politi og læge på min adresse for at se, hvordan jeg har det. Da jeg har skåret mig meget og bløder en del, samt har taget en masse Panodiler, vælger de at tvangsindlægge mig.

    Jeg blev utrolig vred over situationen, over at de skulle bestemme over mig, men valgte at følge med, da jeg jo ikke kunne overmande/stikke af fra 5 voksne personer. Da vi ankom til den lukkede afdeling, ville de tage en blodprøve på mig, for at se hvordan min lever havde det (da jeg havde slugt alle de piller). Jeg blev meget vred og nægtede at lade dem tage den, så det endte med at de trykkede på alarmen for at få hjælp til at holde mig, så de kunne få deres blodprøve. Det hele kulminerede med at jeg blev bæltefikseret, da jeg nægtede at samarbejde. Det viste sig at mine levertal var meget forhøjet, og jeg fik drop i begge arme med modgift.

    Hvor er jeg taknemmelig for, at de brugte magt lige præcis den dag, fik mig indlagt og reddede mig fra at begå en fatal fejltagelse – for ellers var jeg aldrig nået hertil, hvor jeg er i dag.

    Jeg håber at jeg får mulighed for at dele min kamp og rejse med jer/dig/samfundet og er ovenud lykkelig og taknemmelig for de bidrag, der allerede er kommet til udgivelse af bogen.

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet