Jamen, jeg vil! En dokumentar

Jeg søger penge til en dokumentarfilm.

Mit projekt går ud på, at jeg vil køre fra Gedser til Skagen, og filme en dokumentar på vejen. Det lyder måske lidt kedeligt. Men jeg kører den i min elkørestol fra 1 til 31 juli i år, med min hund, min hjælper og min fotograf. Jeg har cerebral parese, og har siddet i min kørestol næsten hele mit liv. Præmissen for turen er, at jeg vil indkvartere mig hvor jeg kan. Hos folk jeg kender, og lærer at kende undervejs. Jeg har telt med til de nætter, hvor jeg måske må klare mig med det.

Det bliver en hård tur. Der skal tilbagelægges ca 30 km pr dag, da turen jeg kører er målt ud til lige under 1000 km. Så det er fremad uanset vejr og vind og andre udfordringer. På grund af mit handicap bliver selv små hverdags ting, som at komme i bad, spise, sove, ja selv det at køre så langt, til store udfordringer, der skal overkommes med kreative løsninger, nødløsninger og skøre løsninger. Det bliver ikke let. Men det skal det heller ikke være.

Det skal selvfølgelig ikke bare være hårdt. Jeg vil mærke og vise glæden ved at tage “vilde” beslutninger, og føre dem ud i livet.

 

Mit navn er Peder Stausholm. Jeg er lige fyldt 60. Jeg bor i Nordhavn med min mand, som er forfatter og også er kørestolsbruger og min hund Jackie. Min mand og jeg er ikke sjældent blevet kaldt excentriske for vores æstetik og måde at være i verden på, men det har vi det helt fint med.

Jeg arbejder og har arbejdet i handicaporganisationer i mange år, hvor jeg prøver at bedre forholdene for handicappede. Jeg har været lokalpolitiker, freelance journalist, uden at have nogen uddannelse i det, været grafiker, og en meget kort periode været kontoransat.

 

Min rejse har arbejdstitlen “Jamen, jeg vil!” Det er en sætning jeg har måttet gentage mange gange gennem livet. Både overfor andre og mig selv. Jeg besluttede mig som ganske ung for, at mit handicap ikke skulle styre mit liv. Heller ikke nu, hvor mit cpr-nummer giver mig lidt ekstra udfordringer, som min fysioterapeut kalder mine skavanker. Med denne rejse, og dokumentarfilmen vil jeg gerne videregive mit budskab til andre, både handicappede og ikke handicappede – at vi øver os i at svare med et ”Jamen, jeg vil!”, når nogen fortæller os, at der er ting vi ikke kan. Det er derfor, at jeg vil lave en dokumentar. For at nå så langt ud som muligt. Jeg er så heldig, at prisvindende dokumentarist Jakob Carlsen vil skyde filmen. Vi har et godt samarbejde, og er enige om, hvad vej vi skal.

Det er til denne film, jeg søger penge. Jo flere penge vi får ind, jo bedre film kan vi skabe, og jo længere kommer den ud.

 

Det jeg søger penge til, er at kunne tilbyde min filmfotograf løn og penge til udstyr. Dertil skal jeg bruge: 120.000.

Alt hvad jeg kan få over dette beløb bliver brugt til videre arbejde med filmmaterialet. Det er en dyr og langvarig proces, at give filmen den kærlighed, den trænger.

 

Ended

Del projektet

Donér din hjælp

Rewards

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet