Istevogn i Aarhus

10.030,00 kr. 100.30% af 10.000,00 kr.

40

crowdfunders
udløbet
TeKompagniet DK @tekompagniet

medlem siden 7. april, 2015

Om projektet

Smagsprøver i det fri


Test run i parken





Det grundlæggende princip – god stemning og gode råvarer!


Gadeboder er enormt hyggelige, men vi ser dem sjældent i Aarhus, på nær på udvalgte torvedage selvfølgelig - de er simpelthen ikke en integreret del af vores lokale kultur… endnu.

  • Kunne det ikke være sjovt, hvis der kom lidt mere stemning og liv i gaderne i løbet af sommeren? :)


Når det er sommer, og vi er på strøgtur eller på stranden med vennerne, og vi har lyst til noget lækkert at drikke, så kan vi i dag vælge mellem to ting: Vand og sodavand.

  • Hvis du havde valget mellem en kold, frisklavet iste med friske, økologiske frugter - og en almindelig cola fra køledisken, hvad ville du så vælge?


I TeKompagniet er vi vilde med te og går højt op i kvalitet, og med vores nye projekt har vi nettop fået bevilling fra kommunen til at stille vores kommende cykelbod op i midtbyen i sommerperioden juni-august. Vi har gennem længere tid eksperimenteret med forskellige opskrifter på iste og fundet frem til nogle super lækre opskrifter, som vi er sikre på, I vil være helt vilde med!

Det skal være sjovt og sundt - en god oplevelse på en god dag.

Vi har allerede købt en ladcykel og fundet de første sponsorer, men for at nå helt i mål med projektet, har vi brug for den sidste hjælp fra jer derude.

Opsætning

 

Hjælp TeKompagniet og del budskabet til familie og venner – uden dig, ingen økologisk Ice Tea Bike Bar!

Tak for din støtte!




8/5 - Så langt er vi kommet med byggeriet:

opbygning

 




14/5 - Det ydre er på plads. Skal du have dit logo med rundt i Aarhus?

plads til logo




 

17/5 - Hvad siger I til naturligt nedbrydelige glas og sugerør?

Nedbrydelige kopper af majsstivelse




2/6 - Så er cykelboden bygget, og der er ved at komme farver på:
Lækre gule skærme




 

Læs mere på: www.tekompagniet.dk/iste og www.cykelboden.dk

Følg med på: facebook.com/TeKompagniet

 

Om mig


Teentusiast, passioneret og dygtig bruger af IT og projektleder. Mine forskellige interesser fandt sammen og var med til at skabe min egen online teshop, TeKompagniet, som jeg startede tilbage i 2014 sammen med Klaus Rasmus Nielsen. I 2013 var jeg med til at lave den cool ”jungle-camp” på Smukfest, hvor vi serverede naturlige, ikke-alkoholiske energidrikke, lavet på de bedste ingredienser fra Danmark og Brasilien, og vi fik skabt en fantastisk atmosfære i den ”danske jungle”. Så det er ikke første gang, at jeg prøver noget som det her.
Du er en iste-pionér
Minimumsbeløb 20,00 Du holdes opdateret på projektet, når der sker noget nyt og er generelt bare mega nice.
2*iste til dig
Minimumsbeløb 50,00 Du er fan og glad for at dele. Her får du et gavekort på 2 store glas lækker iste, som du kan indløse i isteboden året ud. (Du får 2 gavekort for hver 50,- ved dette valg)
Early birdy iste
Minimumsbeløb 50,00 Du er en af de hurtige og løber af med 3 STORE glas iste til en helt særlig early birdy pris. 2 til dig, og 1 at give ud, kan det blive meget bedre?!
Tesmagningskursus
Minimumsbeløb 300,00 Du har lyst til at prøve noget nyt og vil vældig gerne vide lidt mere om, hvad te egentlig er for noget. På tesmagningskurset vil du bl.a. lære, hvad der gør en hvid te hvid, og hvorfor grøn te er så sundt. Arrangementet varer ca. 2 timer og foregår i Aarhus. Oplagt gaveidé! Der vil være flere datoer at vælge imellem. (+1 gavekort til iste)
1 times fri iste-bar
Minimumsbeløb 1.000,00 Glæd dine venner eller kolleger med en hel times fri iste-bar. Ideel til fester og arrangementer! Hvis det er uden for Aarhus, må vi finde ud af noget med transport.
Reklameplads
Minimumsbeløb 2.500,00 Få dit logo på vognen som hovedsponsor i A4 størrelse. Som hovedsponsor får du også dit navn og logo på hjemmesiden og i alle vores Booomerang-nyhedsbreve. Du skal selvfølgelig også med til vores tesmagningskursus og får 10 gavekort til iste, så du kan fortælle dine venner og kolleger om, hvad du har investeret i.
Partnerskaber