INDRETNINGSARKITET til Tune Skoles 4kløver

0,00 kr. 0.00% af 5.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
tuneskolesponsor @tuneskolesponsor

medlem siden 31. august, 2014

Om projektet

På Tune Skole tror vi på at inspirerende fællesområder er vigtige for både trivsel og læring. Vores fællesområde i udskolingen, ”4kløveret”, er desværre ikke det inspirerende ungdomsmiljø at være i og lære i som vi gerne vil have.

Dette gør vi noget ved i et innovativt forskønnelsesprojekt i uge40 den 1.-3. oktober. Men vi ønsker hjælp til finansieringen af projektet. VIL DU/I HJÆLPE OS?

Vi har været så heldige at få indretningsarkitekt Janne Lützhøft fra Original Indretning http://originalindretning.blogspot.dk/ til at hjælpe os med at indrette vores store fællesområde til det fedeste ungdomsmiljø.  Hele forberedelsesarbejdet giver hun GRATIS: hun er med til møder med elevarbejdsgruppen, hun laver visionboard, kigger på hvad vi har af spændende ting i kælderen som kan bruges på nye kreative måder, hun har en mængde supergode ideer og hun trækker på sit eget netværk for at hjælpe os. Til alt det siger vi  TUSIND TAK Janne! Og vil vil selvfølgelig vældig gerne have hendes hjælp i de tre projektdage - det kommer til at koste os 5.000 kr. Det vil gøre en STOR forskel for os at have Janne med. Hjælp os med at få det ønske opfyldt.

 Se også vores andre delprojekter her på Booomerang.dk

På denne opslagstavle http://da.padlet.com/TuneSkole/sponsor kan du/I få overblik over hvad vi elles har brug for.

Jeg, Søs Irini Armyrantis, lærer på Tune Skole, er kontaktperson for sponsoreringen af vores forskønnelsesprojekt. Jeg kan træffes via en mail: tuneskolesponsor@gmail.com – eller via vores Facebook side "Tune Skole Sponsor" https://www.facebook.com/tuneskolesponsor

Du/I får reklameværdi ud af det, via forskellige tiltag i projektet, fx fysisk folder, navns nævnelse i sponsorsang som lægges på YouTube, pral på Facebook side, navn i ordsky med navn i størrelse passende til sponsorandel (den trykkes i plakatstørrelse og hænges på skolen og sendes i pdf til alle sponsorer) samt presseomtale. Læs mere om dette via funding-incitamenterne. Desuden får du selvfølgelig den gode fornemmelse at du har været med til at gøre en positiv forskel for en hel skole.

På vegne af udskolingens 10 klasser (det er mere end 200 unge mennesker!) og hele lærerkollegiet siger jeg tusind tak på forhånd!

Venlige hilsner
lærer Søs Irini Armyrantis
Navn i ordsky
Minimumsbeløb 100,00 Alle sponsorers navne, per onsdag den 24. oktober, kommer i farvestrålende ordsky med navn i størrelse proportionelt passende til sponsorandel! Altså: Jo flere penge, jo større navn i ordskyen! Ordskyen trykkes i plakatstørrelse og hænges på skolen samt sendes elektronisk i høj opløsning til alle sponsorer der måtte ønske det. Forskellige versioner af ordskyen postes selvfølgelig også på vores Facebook side til fri download. Den bliver SÅ flot!
Navn på bagside af fysisk folder
Minimumsbeløb 200,00 De sponsorer der når at donere senest onsdag den 24. oktober får deres navn på bagsiden af folder der trykkes. Navne nævnes alfabetisk. Folder laves af 7.D og den bliver aldeles fremragende!
Pral på Facebook
Minimumsbeløb 250,00 Selvfølgelig vil vi løbende lave noget glad ”larm” om dig/jer på vores Facebook side!
Billede og omtale i fysisk folder
Minimumsbeløb 500,00 De 12 største bidragsydere (samlet set for alle delprojekter) per onsdag 24. oktober, får billede og omtale i fysisk folder - hvis de ønsker det. Folderen deles ud til forældre i udskolingen samt sendes til de 12 største bidragsydere. Den kommer også til at ligge i pdf på vores Facebook side til fri download. Folder laves af 7.D og den bliver aldeles fremragende! NB. Omhandler de 12 sponsorer der bidrager mest uanset minimumsbeløb på incitament.
Nævnt i sponsorsang
Minimumsbeløb 500,00 På projektdagene i uge 40 komponeres den fedeste sponsorsang hvor de 10 største bidragsydere, per fredag 26. oktober, bliver nævnt, andre blot som samle-betegnelse, fx ”klasse ’x’”. Sangen optages og lægges på YouTube. Sangen bliver aldeles fremragende! NB: Omhandler de 10 største bidragsydere uanset minimumsbeløb på incitament.
Presseomtale
Minimumsbeløb 500,00 Vi kontakter Sydkysten, TunePosten og Søndagsavisen. Vi håber de kommer i løbet af vores projektdage, og vi ser gerne at du/I bliver nævnt i det presseomtale der kommer efterfølgende.
Partnerskaber