Hvalborg

Skærbæk Thomas Thomassen Iværksætteri
Skærmbillede 2020-11-23 kl. 16.57.43
Skærmbillede 2020-11-23 kl. 16.57.43

HVALBORG

Er en ny turbåd for lystfiskere, der vil prøve kræfter med Vadehavet og Vesterhavet.

Her er der mulighed for, at få en tur på havet med en erfaren skipper der kender området og kan give en autentisk oplevelse i Danmarks skønne farvand.

Vi vil sejle ud til skibsvrag for at fiske efter Torsk og Sej, der bliver også mulighed for at fiske efter Pighvar, Rødspætter, Sild, Makrel og andre fisk alt efter årstiden.

Som gæst ombord på HVALBORG bliver du serviceret med mad fra skibskokken, som er kendt for sine lækre spareribs; der serveres direkte fra grillen(Gælder kun de 2 lange ture).

I forbindelse med de tidlige morgenture, vil der er også være mulighed for at overnatte på HVALBORG for dem der kommer langvejs fra(dog Max 6 personer).

HVALBORG er startet af Thomas med et ønske om at levere lystfiskeroplevelser i Danmarks skønne farvande. Thomas er ud af en fiskerfamilie og har mange års erfaring i de danske farvende. Han har siden barnsben fisket i storebælt, Lillebælt, det sydfynske øhav og fra Thyborøn.

HVALBORG er et lystfiskefartøj der er bygget specielt til formålet, så der er godt med plads til at være indenfor i varmen under sejladsen til de forskellige fiskepladser og der er toiletfaciliteter ombord.

For at støtte opstarten af HVALBORG kan du bidrage ved at købe en lystfiskeroplevelse på forhånd.

Der kan vælges mellem følgende:

Sejltur på 3-4 timer med afgang fra Rømø Havn. Turen er for 8-12 personer(der tages forbehold for COVID19 restriktioner) og man vil derfor være på tur, med andre der også har bidraget ved at købe en lystfisketur og er inkl. lån af udstyr, kort intro til områdets fisk, kaffe, te og røverhistorier.(Ved morgenture vil der blive serveret en “lille skarp” og frisksmurte rundstykker med pålæg og eftermiddagsture vil der blive serveret frisksmurte sandwiches inkl 1 øl eller vand)
Efter købet aftaler vi tidspunkt for turen 650 DKK Pr. tilmelding.

Sejltur på 6 timer med afgang fra Rømø Havn. Turen er for 8-12 personer(der tages forbehold for COVID19 restriktioner) og man vil derfor være på tur, med andre der også har bidraget ved at købe denne lystfiskertur. Der kan også vælges at booke hele båden i tidsrummet for 8-12 personer, her kan det påregnes at der er andre lystfiskere med hvis der er pladser i overskud.
Turen indeholder: lån af udstyr, kort intro til områdets fisk, , kaffe, te og røverhistorier. (Ved morgenture vil der blive serveret en “lille skarp” og frisksmurte rundstykker med pålæg og eftermiddagsture vil der blive serveret frisksmurte sandwiches inkl 1 øl eller vand)                                                                                  Efter købet aftaler vi tidspunkt for turen 750 DKK Pr. tilmelding

Sejltur på 8-10 timer inkl. morgenmad, frokost og Skippers lækre spareribs. Turen er for 8-12 personer(der tages forbehold for COVID19 restriktioner) og starter på Rømø Havn. Turen indeholder:. lån af udstyr, kort intro til områdets fisk, morgenmad, frokost, kaffe, te og røverhistorier.
950 DKK Pr. Tilmelding.

Ekstremtur på 8-? timer inkl. morgenmad, frokost og Skippers lækre spareribs. Turen er for 8-12 personer(der tages forbehold for COVID19 restriktioner) og starter på Rømø Havn. Turen er inkl. lån af udstyr, kort intro til områdets fisk, morgenmad, frokost, kaffe, te, røverhistorier OG skippers lækre spareribs.
1150 DKK Pr. Person/Tilmelding.

Der tages forbehold for ændringer/aflysninger at sejlture hvis skipper vurdere på baggrund af vejrmeldinger at det er uforsvarligt at sejle ud, dette vil der naturligvis blive givet besked om senest aftenen før afgang.

Normalt skal der betales leje af fiskeudstyret, men dette vil selvfølgelig være gratis for dem der støtter op om HVALBORG.

Der vil være mulighed for at købe øl og vand ombord.

Kaffe og te er gratis på alle turene.

Der vil være mulighed for at købe kasser med is til hjemtransporten af de fangede fisk og der vil ekstraordinært tilbydes rensning af de fangede fisk undervejs. Prisen på kasser er ikke forhandlet helt på plads endnu, så her kan der ikke fastsættes en endelig pris, men de vil komme til ligge på en pris af ca. 75-100 kr inkl is.

Hjemmesiden er pt. under opbygning, men forventer at den er oppe og køre inden udgangen af februar måned, så man kan følge med i processen.

www.hvalborg.dk

Dette er et såkaldt flexible funding projekt.

Det betyder, at dit beløb går til projektet uanset om indsamlingen når sit samlede projektmål eller ikke. Ved almindelige projekter på Booomerang kommer beløbet kun til udbetaling, hvis det samlede projektmål nås.

Støtter du med mere end DKK 1100 på denne side  er transaktionen underlagt KYC/AML bestemmelser, og du vil derfor blive bedt om at fremsende billed ID så pengene kan sendes til projektinderhaveren.

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet