HUR Festival

200,00 kr. 2.00% af 10.000,00 kr.

3

crowdfunders
udløbet

Om projektet

Vi er et lokalt råd under Haderslev Kommune, der har til formål at styrke ungdomskulturen, varetage de unges interesser og styrke den demokratiske og politiske bevidsthed blandt unge i Haderslev Kommune. Vi er en gruppe af unge frivillige i alderen 13 til 24 år, som i løbet af de sidste tre år har arrangeret en masse forskellige aktiviteter for at gøre Haderslev til en bedre ungdomskommune. Vi har bl.a. afholdt en endagsfestival, afholdt en valgdebat for 2000 unge og afholdt en elevrådsdag for at forbedre rammerne for kommunens elevråd.

HUR-Festival 2014 er anden version af festivalen, som vi sidste år afholdte med stor succes. Ideen med festivalen er, at give de lokale bands en mulighed for at spille for et større publikum og dermed give dem en form for springbræt. Derudover deltager der også et større navn fra den danske musikscene. Et andet formål med festivalen er, at øge kendskabet til Haderslev Ungdomsråd, og give Ungdomsrådet mulighed for at komme ud med sine budskaber. Festivalen er non-profit og der opkræves ingen entre, da vi gerne vil give hele Haderslev ungdoms muligheden for at møde op til et arrangement der er arrangeret for deres skyld.

Vi får kun et beskedent beløb af kommunen hvert år til at forsøge at realisere vores drøm om at gøre Haderslev Kommune til verdens bedste ungdomskommune, og vi er derfor dybt afhængige af al den økonomiske støtte vi kan få udefra. For at dette års festival kan blive en endnu større succes en sidste år, er vi altså også afhængige af al den støtte vi kan få. Stort som småt - vi tager imod alt hvad vi kan få med kyshånd!
Partnerskaber