Hundehandler - Who cares?

Samso IdaHolstKristensen Bøger
hundehandler
Hundehandler3

“Hundehandler – who cares?” er en dramatisk dokumentarbog om et matriarkalt parallelsamfund i Danmark af hundehandlere, der lever efter deres egne love og regler, med hunde og mennesker som gidsler og ofre. Hundehandlere, som ofte er i kontakt med myndighederne, der ikke kan gennemskue, hvad der foregår bag facaderne. For første gang nogensinde har hundehandlere og ofre for hundehandlere modigt stået frem og fortalt hvordan hundehandlerne lever og tænker.

“Hundehandler – who cares?”, udkommer i starten af 2014 og udgives gennem dyreværnsorganisationen Who-cares.

Kommentar fra læser af første udkast til bogen:

” Forfatteren afdækker med isnende nøgternhed en hidtil ubeskrevet underverden befolket af grumme og hensynsløse væsner. Medfølelse, moral, skyld og skam eksisterer ikke, og ofrene – hundene – er prisgivet deres bødlers stræben efter magt og rigdom. ”

Bogen er blevet til gennem et unikt samarbejde mellem Helle Holm Rasmussen, der har levet i miljøet gennem længere tid og har fået smadret sin tilværelse af sine allernærmeste, fordi hun tog afstand fra hundehandlermiljøet, og Ida Holst Kristensen, cand. merc. og lærer, der involverede sig i hundehandlerverdenen, da Helle fik stjålet sine fire familiehunde.

Sammen har vi overtrådt grænserne mellem det etablerede samfund og hundehandlernes samfund. Vi har stort set overtrådt alle love i hundehandlerverdenen. Vi har fået ting frem i lyset, som altid har været gemt bort i mørke. Vi er ikke blevet skræmt af trusler om vold, sagsanlæg og smædeskriblerier på nettet – tværtimod har det ansporet os endnu mere til at skrive og udgive bogen, så alle får at vide, hvordan hundehandlerverdenen er.

Med venlig hilsen

Helle Holm Rasmussen og Ida Holst Kristensen.

Vi samler ind til udgifterne til opsætning og tryk af bogen.

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet