Honky Tonk Goose - album

Vordingborg Henrik Hald Krog Musik
IMG_1102

Bliv en del af projektet omkring vores kommende udgivelse med egne danske numre. Blues og country er traditionelt skrevet og udført på engelsk. Men vi mener, det danske sprog indeholder så mange kvaliteter, at vi gerne vil bringe disse genrer tilbage til det danske sprog. I vores kærlighed til musikken henter vi kæmpe inspiration fra danske kunstnere som fx Allan Olsen, Shu Bi Dua, Slåbrok Band, Lone Kellerman, Sylvester og Svalerne, John Mogensen, Johnny Madsen og Peter Thorup.

Teksterne er skrevet med en kærlig kant og en humor, der gerne skal være med til at gøre musikken nærværende og historierne genkendelige – det har i hvertfald været intentionen. Samlet set spænder numrene over en række genrer fra Country over Honky Tonk og til Blues, men fællesnævneren er det hverdagsliv og de refleksioner, ganske almindelige mennesker – som os selv i orkestret – gør sig til dagligt om det helt almindelige liv vi lever i ”Guldkants/Udkants-Danmark”, hvor vi alle fire kommer fra.

Orkestret tog i december 2017 de indledende skridt til udgivelsen af albummet ”Bondemandens Blues”, da der blev indspillet fire numre i Medley-studiet. Vi er alle tilfredse med resultatet og det gav os blod på tanden til at forfølge drømmen og få indspillet et komplet album i november 2018 – netop denne drøm kan du hjælpe os tættere på ved at støtte projektet økonomisk.

Videoen , der præsenteres her, er vores første singleudspil. Hovedpersonen – bondemanden – lever som de fleste andre personer i vores persongalleri på kanten eller måske i udkanten af deres eget liv. Dette prøver vi at beskrive med kærlighed og varme og en smule humor – som sagt – og hermed håber vi, I også lægger mærke til budskabet om, der altid er et håb. Den virkelige hovedperson i Bondemandens Blues var bondemand tilbage i firserne. Selv om det var hårdt og han måtte sige farvel til sin fædrene gård, så lever han den dag i dag og vi tror han vil tænke tilbage og sige, han har haft et godt liv

Tak fordi I lytter og støtter og I må meget gerne hjælpe os med at dele linket i jeres netværk.

//HTG

 

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet