Hjælp skal være en selvfølge, ikke et privilegium! Sammen kan vi knække kurven for børn og unges mistrivsel

Ny digital løsning samler rådgivningstilbud for børn og unge på én platform

Børn og unges mentale sundhed går kun én vej, og det er ned. Det skal vi handle på nu. Hjælp os med at knække kurven og giv et beløb til vores nyudviklede digitale platform, hvor børn og unge hurtigt og nemt kan få overblik over og tilgang til landets mange rådgivningstilbud.

For mange børn og unge har ondt i livet. Hvert år viser undersøgelser, at børn og unges mentale sundhed daler og daler. På bare 10 år er der sket en fordobling i antallet af børn og unge med dårligt mentalt helbred. Det skal vi gøre noget ved, og vi skal gøre det nu.

Ungegenerationens trivsel og mentale sundhed vedkommer os alle. Mental mistrivsel har nemlig vidtrækkende konsekvenser. Ikke kun for den enkelte, men for samfundet som helhed.

Sundhedsstyrelsens årlige undersøgelse af danskernes trivsel viser, at..

    • … hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand mellem 16-24 år rapporterer dårligt mentalt helbred
    • … over halvdelen (52 pct.) af de unge kvinder oplever at være stressede
    • … over fjerde unge kvinde har tegn på ensomhed mod 12 procent blandt danskerne generelt

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen

Hvordan knækker vi den nedadgående kurve?

Foreningen SocialSpace blev stiftet i efteråret 2021 med ambitionen om at knække kurven og øge børn og unges mentale sundhed. Vi er en non-profit organisation, der understøtter og arbejder for at synliggøre landets mange rådgivningstilbud for børn og unge.

Det gør vi fx ved at skabe bedre overblik over og tilgang til rådgivningstilbuddene, så det bliver nemmere for vores børn og unge at navigere rundt i rådgivningslandskabet og få lige præcis den hjælp, de har brug for.

Mange rådgivningstilbud har nemlig kapacitet til at hjælpe endnu flere, mens andre ikke kan følge med den stigende efterspørgsel på hjælp. Vi sørger for, at flere rådgivningstilbud får bragt deres kompetencer i spil, så vi kan hjælpe så mange børn og unge som muligt.

Vi har udviklet en digital løsning

Helt konkret har vi udviklet en app, der samler rådgivningstilbud på én fælles platform. Her kan børn og unge let og simpelt finde frem til det rådgivningstilbud, der matcher netop deres behov.

Appen er færdigudviklet og ligger frit tilgængeligt i App Store, men vi har brug for midler til at..

    • … udbrede kendskabet til appen, så alle børn og unge landet over ved, hvor de altid kan hente hjælp
    • … videreudvikle og forbedre appen, så vi sikrer, at den kontinuerligt understøtter brugernes behov bedst muligt
    • … understøtte vores politiske arbejde, så vi kan bidrage til at påvirke og udvikle trivselsområdet og få større fokus på børn og unges mentale sundhed

Du kan hjælpe os med at knække den nedadgående kurve for børn og unges mentale sundhed og trivsel. Når du donerer et beløb til os, sikrer du, at flere børn og unge får den hjælp, de har brug for.

Vi sætter pris på, at du prioriterer børns og unges mentale trivsel. Vi værdsætter derfor donationer i alle størrelser. Du bestemmer selv, hvor meget vores sag er værd for dig, hvad der passer til dit budget, og hvad du ønsker til gengæld.

Dette er et såkaldt flexible funding projekt.

Det betyder, at dit beløb går til projektet uanset om indsamlingen når sit samlede projektmål eller ikke. Ved almindelige projekter på Booomerang kommer beløbet kun til udbetaling, hvis det samlede projektmål nås.

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet