Hadeels søde sager - en kvindes kamp for selvforsørgelse og værdighed

Assens søren hedegaard Iværksætteri
Hadeel
Hadeel

Min gode veninde Hadeel, er 36 år og fra Aleppo i Syrien. Her mødte hun sin mand, og her levede de et helt almindeligt og lykkeligt liv, de fik børn sammen og der var ikke noget der tydede på, at deres lykke ikke skulle vare ved. Men så kom krigen og alt ændrede sig da, det onde henvendte sig hos parret.

En af krigens fløje forlangte økonomisk opbakning til kampene, og da familien nægtede blev hendes svoger bortført. Parret betalte en stor løsesum, men svogeren så de aldrig igen. Da familien fornemmede, at også hendes mand var truet på livet, var de nødsaget til at træffe den svære beslutning, at han skulle flygte ud af landet. Parret tog en hjerteskærende afsked og en nat i 2014 skiltes de, da deres hjem blev beskudt og ramt af kugler fra kalashnikov geværer affyret nær ved. Målet var, at han skulle bane en vej så hele familien kunne komme ud af landet. I flere uger hørte hun ikke fra ham og hun var bange for at han var blevet dræbt. Men nu var hun, en ung alenemor på 31 år midt i en krigszone, overladt til sig selv og med ansvaret for deres to små børn – så hun holdt frygten inden i sig selv.  3 uger senere erfarede hun, at hendes mand var kommet til Danmark.

I halvandet år herefter planlagde de over dårlige telefonforbindelser, hvordan også hun og deres børn kunne flygte ud af sønderskudte Aleppo. Det lykkedes, at komme ud af den oprørskontrollerede by og flygte via Libanon og Tyrkiet videre til Danmark. Og den 13. november 2015 blev hun genforenet med sin mand i Danmark og børnene med deres far.

Hadeel har desværre ikke været i stand til at finde et arbejde i Danmark, og da hun ikke har villet ligge nogen til last, har hun ikke ønsket at modtage socialhjælp. Familien har indtil nu udelukkende levet af mandens indtægt. Nu har hun imidlertid fået en rigtig god idé til en forretning som hun vil drive fra et butikslokale på gågaden i Assens hvor hun bor: Hun vil sælge danske og arabiske specialiteter og søde sager, såsom kager, chokolader, nødder og meget andet til asseneserne og folk fra oplandet. En butik som den hun påtænker at åbne findes ikke på hele Fyn, og derfor spår jeg den gode chancer for at blive en succes, og hun derfor både kan blive selvforsørgende og en rollemodel. Ikke kun for flygtninge der gerne vil klare sig selv, men også for andre helt almindelige kvinder og mødre som vil være iværksættere.

Hun mangler endnu 50.000 kroner for at hendes butik kan åbne, og de 30.000 kr. håber hun på, at hun vil kunne rejse via en crowdfunding her.

Pengene skal bruges på indretning af butikken og indkøb af inventar. Jeg har valgt at støtte Hadeel fordi jeg tror på, at det bedste man kan gøre for mennesker, er at hjælpe dem til at kunne hjælpe sig selv.

De bedste hilsener

Søren Hedegaard
NGO’en www.egenvirksomhed.nu støtter projektet med know how og rådgivning omkring forretningsplanlægning og budget så Hadeels forretning kan komme godt fra start.

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet