Guldkantsdanmark - historier fra Danmarks lommer i de journaliststuderendes Magasin

METIER plukker sprogblomster og fælder gyldne historier om og fra Danmarks kanter i dette nummer af studiebladet for de journaliststuderende på RUC. Vi fortæller de skæve, sjove og anderledes historier fra Danmarks skjulte lommer. Vi mener, det er et vigtigt tema at tage op i vores studieblad, da gode historier fra Danmarks kroge desværre tit bliver overset, hvilket er dumt, når det flyder med fortællinger på kanten.

Vi har blandt andet gravet en reportage om unge filmskabere i Thy frem fra den jyske muld, vi sætter forstørrelsesglasset mod Danmarks pendant til Las Vegas, Ærø og går ombord på historien om en husbådshavn. Hvis det er historier, som prikker til din nysgerrighed, så hjælp os med at finansiere trykkeriregningen.

METIER er en samlet front af journaliststuderende, der frivilligt giver sig tid til at lege, fordybe sig og formidle historier ind mellem studielivets glæder: forelæsninger, forvaltningsbøger og frikvarterer. Vi har på METIER tidligere sat fokus på “Danmark i krig”, “Troværdighed i medierne” og giver i denne omgang vores opmærksomhed til Danmarks gyldne kanter. Magasinet udkommer hvert halve år og denne gang allerede d. 7. april. Så der er drøn på redaktionen for at få samlet mere håndfast guld ind til magasinets kistebund.

Hjælp os med at få vigtige historier frem om Danmarks kanter, som flyder over med finurlige fortællinger. Støt METIERS redaktion. På forhånd, tak!  

Vi bruger cookies!

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies.

Hvis du sletter eller blokerer cookies vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.

Accepter Forlad sitet