Giv dyrene en stemme

Skibby Helle Borg Hansen Kunst
Se på mig

Maleriprojekt: Giv dyrene en stemme

Gennem flere år har jeg skabt kunst, som på mange måder har vist sig at give noget helt specielt til mange mennesker. Jeg får så mange positive tilbagemeldinger, som gør mig utrolig glad. Det er gået op for mig, at jeg har fået nogle evner, som jeg ønsker at forvalte på den bedste måde, hvor jeg via mine malerier bl.a. kan skaffe penge til folk, som yder noget fantastisk hjælpearbejde i forskellige sammenhænge, eller kan hjælpe med at skabe en stærk og god energi, hvor den er tiltrængt.

Gennem nogle år har jeg via mine flamenco-dansemalerier fokuseret på en stærk kvindeenergi som modvægt mod en meget mandsdomineret verden.

Jeg kan se af den måde, folk reagerer på mine malerier, at der er noget, der taler til dem. Og netop det at kunne få taletid, vil jeg ikke lade ligge ubenyttet hen.

Derfor er jeg gået i gang med et projekt, som bedst kan beskrives sådan her: Naturen og dyrearterne er ikke det, den menneskelige civilisation som sådan har været allerbedst til at tage vare på. Vores levevis med konstant vækst har kostet  på den konto, og jeg tror ikke, det er nok bare at regne med, at politikerne gør noget ved det. Det må være os alle sammen hver især, der handler efter, at der også skal være plads til andre og andet på jorden, end bare os mennesker og alle vores ting.

Jeg er i gang med at male en serie malerier, hvor dyrene kigger ud på os, og på den måde håber jeg på at få beskueren til at fornemme, hvad det er, de siger.

Det er meget svært at beskrive med ord, men se videoen, hvor billederne taler for sig selv.

Projektet er startet meget konkret med, at jeg har malet og doneret et billede specielt til Odsherred Zoo rescue. Det skal på auktion for at skaffe penge til det store rescue-arbejde, dyreparken gør for bl.a. tidligere forsøgsdyr og andre dyr, som har været under nogle skrækkelige vilkår.

Herefter fortsætter jeg med at male vilde dyr og truede dyrearter for at sende deres budskab ud. Den første udstilling med dyremalerierne sætter jeg op 1. oktober.

Tanken er – foruden malerierne, at jeg også vil lave nogle gode print, for at billederne kan nå længere ud. Printet af maleriet til Odsherred Zoo, skal sælges som nummererede og signerede plakater, og alt overskud vil gå til rescue-arbejdet.

Til dette projekt har jeg brug for penge til noget fotoudstyr, der kan tage knivskarpe billeder, hvoraf jeg kan få lavet nogle gode print

Jeg har brug for økonomi til at få trykt plakaterne.

Og så er der en ting, der kan virke som den rene luksus. Jeg var ikke selv klar over, hvor brugbart det var, før jeg prøvede. Det er en Ipad, som jeg lånte. Med den kunne jeg tage billeder til motiver og så have den stående på et staffeli og male efter. Desværre er den afleveret igen, og jeg savner den meget.

Og endelig bliver der også brug for at indkøbe mere malergrej til flere malerier.

Hvis du synes dette projekt er værd at støtte, så vil jeg være meget taknemmelig for små som store beløb.

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet