Gi’ Et Nummer

30.719,00 kr. 102.40% af 30.000,00 kr.

93

crowdfunders
udløbet
GAFFA @gaffa

medlem siden 25. juni, 2013

Om projektet

GAFFA fejrer 30 års jubilæum i september, og det fejres med en helt særlig udgivelse.

Når GAFFA fylder 30 år til september, fejres det blandt andet ved udgivelsen af albummet Gi’ Et Nummer, hvor en række af landets pt. mest spændende artister har indspillet deres danske yndlingsnummer fra den periode, GAFFA har eksisteret, altså årrækken 1983-2013. Det betyder, at man kan høre fortolkninger af så forskellige danske navne som blandt andre Sort Sol, Superheroes og Kasper Winding udført af ligeledes forskellige kunstnere, der strækker sig fra Mikael Simpson til Nephew og The Floor Is Made Of Lava.

Men hvad er nu det? Skal GAFFA nu til at skumme fløden på at udgive musik?
Nej, ikke rigtig, selvom vi da håber på at lange nogle eksemplarer over disken, idet overskuddet vil gå til Ungdommens Røde Kors, hvor pengene er øremærket til musikprojektet ‘URK præsenterer’. Nøgleordene i det musikalske projekt er frivillighed og mangfoldighed: URK arrangerer non-profit koncerter og musikere spiller frivilligt, for at vise, at frivilligheden kan være mangesidet. Ind til videre er URK præsenterer kun i Aarhus, men ønsket er at samle midler til at kunne flytte det musikalske projekt videre til andre byer i landet. Vi går derfor efter at få solgt alle 3000 eksemplarer af Gi’ Et Nummer og på den måde tjene et beløb til URK præsenterer.

”Vi er meget stolte over at kunne præsentere en solid stak af Danmarks bedste og mest spændende kunstnere, der samlet set har fundet frem til en varieret og absolut stærk trackliste”, fortæller ansvarshavende redaktør Peter Ramsdal.

"Gi' Et Nummer" udkommer på cd den 2. september i samarbejde med Knowtheirname og Jesper Mardahl fra Promus, og tracklisten ser ud som følger:

Ulige Numre: Kom Tilbage Nu (Danseorkestret, 1985)
Mikael Simpson: Midnat I Europa (Thomas Helmig, 1986)
Kirstine Stubbe Teglbjærg: Hvor Går Vi Hen? (Lars H.U.G., 1987)
The Eclectic Moniker: Kom Nu Hjem (Kasper Winding, 1989)
Nephew: Det Si'r Sig Selv (C.V. Jørgensen, 1990)
The Floor Is Made Of Lava: Roses Are Red (Aqua, 1996)
Tim Christensen: Spiderman (Fielfraz, 1996)
Hymns From Nineveh: Fald Min Engel (TV-2, 2001)
Go Go Berlin: Turn Me On (Superheroes, 2002)
Christian Hjelm: Worst/Best Scenario (Nephew, 2004)
Nelson Can: Riverside (Agnes Obel, 2010)

Læs mere om de medvirkende i GAFFAs store jubilæumsnummer, der er på gaden den 30. august.

Du kan støtte projektet med et selvvalgt beløb, og til gengæld får du blandt andet mulighed for at få et eksemplar af Gi Et Nummer, GAFFA+ abonnement og at deltage i GAFFAs jubilæumsarrangement. Se de forskellige muligheder her på siden.

En stort tak og til alle jer der støtter musikken og GAFFA!
Partnerskaber