GAVEKORT til elevarbejdsgruppen til Tune Skoles 4kløver

Tune tuneskolesponsor Community
hjoerne

På Tune Skole tror vi på at inspirerende fællesområder er vigtige for både trivsel og læring. Vores fællesområde i udskolingen, ”4kløveret”, er desværre ikke det inspirerende ungdomsmiljø at være i og lære i som vi gerne vil have.

Dette gør vi noget ved i et innovativt forskønnelsesprojekt i uge40 den 1.-3. oktober. Men vi ønsker hjælp til finansieringen af projektet. VIL DU/I HJÆLPE OS?

For at eleverne oplever ejerskab til projektet har vi nedsat en elevarbejdsgruppe bestående af 20 elever. Deres opgaver kommer til at spænde vidt, fx: De er med til at få ideer til hvordan der kan komme til at se ud i vores fællesområde 4kløveret, de skal være til at lave “larm” på sociale medier, de skal hænge plakater op om hele projektet, de har delopgaver ift lærernes planlægning af værksteder, de skal overvåge hvordan indsamlingen går via Booomerang og melde tilbage til deres klasser. Alt dette kræver en del ressourcer af elevgruppe og vi vil derfor gerne belønne dem for deres indsats. Vi vil meget gerne give alle medlemmer af arbejdsgruppen fx et gavekort til Waves i Hundige.

 Se også vores andre delprojekter her på Booomerang.dk

På denne opslagstavle http://da.padlet.com/TuneSkole/sponsor kan du/I få overblik over hvad vi elles har brug for.

Jeg, Søs Irini Armyrantis, lærer på Tune Skole, er kontaktperson for sponsoreringen af vores forskønnelsesprojekt. Jeg kan træffes via en mail: tuneskolesponsor[at]gmail.com – eller via vores Facebook side “Tune Skole Sponsor” https://www.facebook.com/tuneskolesponsor

Du/I får reklameværdi ud af det, via forskellige tiltag i projektet, fx fysisk folder, navns nævnelse i sponsorsang som lægges på YouTube, pral på Facebook side, navn i ordsky med navn i størrelse passende til sponsorandel (den trykkes i plakatstørrelse og hænges på skolen og sendes i pdf til alle sponsorer) samt presseomtale. Læs mere om dette via funding-incitamenterne. Desuden får du selvfølgelig den gode fornemmelse at du har været med til at gøre en positiv forskel for en hel skole.

På vegne af udskolingens 10 klasser (det er mere end 200 unge mennesker!) og hele lærerkollegiet siger jeg tusind tak på forhånd!

Venlige hilsner
lærer Søs Irini Armyrantis

NB: Alt over-finansiering på tværs af alle delprojekter har eleverne fri råderet over. Det bliver elevarbejdsgruppen som kommer til at bestemme hvad de eventuelt ekstra penge skal bruges til.

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet