Galore kæmper for kunsten

København danielsaroori Kunst
#

”Galore er for mig det ultimative, kunstneriske forsøgscenter, hvor de eksperimentelle dimensioner virkelig kan ranke ryggen. Hér kan den fri tanke blive skærpet, og et nytænkt og dogmefrit, kunstnerisk udtryk kan derved lette anker.

De krøllede arbejdstegninger fra papirkurven som ikke kunne lade sig gøre, kan pludselig på magisk vis komme til live. Her kan man også vride armen om på den etablerede kulturmaskine, give fuck i prestige og populære tendenser – og lave virkelig meningsfuld kunst.

 

Alt dette skal absolut ikke tolkes som frit lejde til at komme med hvad som helst. Det kræver efter min mening stor forfængelighed og selvjustits at udstille på Galore, “ansvar for egen deltagelse” om man vil.

 

Jeg ser Galore som en højeksplosiv forbrændingsmotor, hvor jeg denne éne gang om året har mulighed for at trække på alle 16 cylindere – for derved at udvide min kunstneriske horisont.

 

Harder Better Faster Stronger!”

 

– TEJN (deltagnede kunstner ved Galore 2012 & 2013)

 

 

GALORE HAR BRUG FOR DIN HJÆLP!

 

Galore har igen i år formået at overgå sig selv i størrelse, dybde og omfang. Vi stræber efter at lave landets bedste platform for unge kunstnere. Et sted hvor kreativiteten får frit løb og ingen rynker på næsen hvis de ikke lige kender hele kunstnerens bagkatalog.

Galore 2013 har været det mest nysgerrige, undersøgende, grænsesøgende, farverige og mangfoldige Galore til dato, og vi er meget glade for alle dem der kiggede forbi.

 

Festivalen er lavet af KraftWerket i samarbejde med Kultur Valby, og ingen af os har i realiteten som opgave eller kapacitet til at bære en festival med over 10.000 gæster – især ikke hvis den fortsat skal være billig at besøge.

Det har været et princip i år at lave festivalen gratis, og forsøge os med en donationsform i indgangen, men heller ikke dette har indbragt noget nævneværdigt ti lat bygge festivalen videre på.

Omfanget af festivalen i år har kostet mere ned forventet og Galore har ondt i økonomien.

 

Derfor prøver vi nu med crowdfunding.

Har du en interesse i at Galore overlever og fortsætter med at lave landets bedste platform for unge kunstnere, så giv dit bidrag her.

Hvis vi når alle gæster der var forbi Galore i år, og alle beslutter sig for at donere til festivalen, så skal der ikke mere end 20 kr til fra hver.

Hvis vi når halvdelen, så er 40 kr. nok.

Hvis vi kun når KraftWerket og Kultur Valby, så skal alle hoste op med mellem 15-20.000 hver, og det kan vi arme kommunale medarbejdere ikke bære med vores lønninger :)

Så derfor er det vigtigt at du hjælper os med at sprede budskabet, og bringe denne bøn videre til alle i dit netværk og hjælper os med at rejse pengene til Galores overlevelse.

 

 

Masser af kærlighed,

Galore staff og frivillige.

 

Links:

 

Promo 2012:

http://www.youtube.com/watch?v=g7gDRX2fR94

Recap 2012:

http://www.youtube.com/watch?v=rwdd-MDPwlA

Promo 2013:

http://www.youtube.com/watch?v=BhPb1Cs-YeQ

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet