FutureForce -Jordens Helte

600,00 kr. 0.48% af 125.000,00 kr.

2

crowdfunders
udløbet
futureforce @futureforce

medlem siden 12. maj, 2014

Om projektet

Kort om FutureForce

FutureForce er et ARG (Alternate Reality Game – der foregår både online og i virkeligheden), hvor spillerne er miljøhelte – Jordens forkæmpere.

At gøre en rigtig forskel i vores verden

FutureForce er en ny type af græsrodsbevægelse, hvor spil og virkelighed bliver flettet sammen i bestræbelserne på at løse verdens miljø- og klimaproblemer. Spillet kickstarter et netværk som består af tusindevis af unge miljøhelte, der tør udfordre status quo ved at ændre deres egne og andres handlemønstre.

Verden behøver FutureForce, og vi behøver din hjælp!

Gennem de sidste to år har vi arbejdet målrettet med FutureForce gennem mange hundreder frivillige arbejdstimer, hvilket blandt andre Miljøstyrelsen har anerkendt med et bidrag på 492.350 kroner. Vi kan dog først få adgang til donationen, hvis vi sikrer os flere midler til vores budget. OG DET SKAL GÅ STÆRKT – hvis vi ikke har skaffet yderligere 125.000 kroner inden august, mister vi måske tilskuddet fra Miljøstyrelsen.

Derfor behøver vi din hjælp til at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid. Til højre kan du se alle de fantastisk ting vi tilbyder dig som tak for din hjælp. Og husk at du ikke kun hjælper os, men at du hjælper hele planeten!

Hvordan virker det?

Kernen af FutureForce er vores online træningsplatform. Det er en kombination af spil og socialt netværk med 100 quests (missioner), der skal udføres i det virkelige liv og deles online med de andre helte. Herudover tilbyder platformen 10 lærerige mini-spil om genbrug, bæredygtighed, vandmiljø, energi og meget andet.

Men FutureForce er meget mere end onlinespil. Med en interaktiv kombination af action- og videnskabsfyldte teaterforestillinger tager FutureForce rundt til skoler og festivaler, hvor vi lærer børn om bæredygtighed og kampen for miljøet. Forestillingerne giver børnene værktøjer til at gøre en forskel for miljøet og forbedre fremtiden for os alle.

FutureForce lever op til skolereformens krav om flere og mere aktive undervisningsaktiviteter på skolerne. På sigt håber vi, at FutureForce kan blive en del af SkoleTjenesten. Hvis vi opnår vores budgetmål, starter vi ved at tilbyde forestillingen gratis til nogle udvalgte skoler, for herefter at distribuere den via SkoleTjenesten.

Ikke kun for børn

Hvis vi opnår 15 procent flere midler end vores målsætning, dedikerer vi en hel server til en voksenversion af FutureForce. Her vil være quests målrettet til de personer over 18 år, der har lyst til at udleve deres indre superhelt.

Hvem er vi?        


Vi er en gruppe kunstnere og iværksættere som brænder for at engagere børn og unge i verden og i deres egen fremtid. For to år siden begyndte vi derfor arbejdet med FutureForce, for at give dem en mulighed for at gøre en virkelig forskel og samtidigt få fede oplevelser og et nyt netværk af ligesindede venner.


Projektet er startet af Jens Bäckvall og Lasse Hoeg von Essen i 2012. For nylig var vi så heldige at Jakob Wulff Andersen trådte til med sin ekspertise fra designingeniørudannelsen på DTU og han udgør nu det tredje blad af vores stolte trekløver.


Hertil har vi en gruppe fantastiske helte; dygtige skuespillere med dans og kampsportsekspertise, en af Danmarks bedste scenografer og kostumedesignere, en utroligt dygtig teknikker, en fantastisk komponist samt nogle internationale webudviklere. Du kan læse om dem allesammen på www.futureforce.zone


Stærke samarbejdspartnere


Men et projekt som vores kan ikke blive rigtigt godt uden stærk viden og erfarne samarbejdspartners. Derfor samarbejder vi med Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Det Økologiske Inspirationshus og en række enkeltpersoner som hjælper os med viden og erfaring indenfor miljø, klima, pædagogik, læringsværktøjer og meget mere.


Vil du vide mere om FutureForce – for eksempel plottet for skoleforestillingerne eller mere om onlineplatformen – kan du besøge www.futureforce.zone.
Grøn Karma
Minimumsbeløb 1,00 Hver en krone tæller, tusind tak for støtten. Du bliver akkrediteret med navn på vores hjemmeside :)
FutureForce Stickers
Minimumsbeløb 50,00 Udover at vi takker dig på vores hjemmeside, så sender vi dig 3 stk superseje vandbestandige og miljøvenlige FutureForce-stickers, som du kan klistre på din bærbar eller cykelstellet.
3D FutureForce Badge
Minimumsbeløb 100,00 Udover at vi takker dig på vores hjemmeside og du får 3x FutureForce stickers så sender vi dig et 3D laserskåret FutureForce badge, som du kan hænge på væggen, om halsen eller bruge som bordskåner - mulighederne er uendelige!
Login (børn)
Minimumsbeløb 150,00 Tak tak tak. Du får et unikt log-in til hjemmesiden (for børn), med tilgang til din helt egen helteprofil, quests og spil. Hertil får du stickers og badge og får dit navn på hjemmesiden. May the FutureForce be with you!
Login (server for jer over 18 år)
Minimumsbeløb 150,00 Tak tak tak. Du får et unikt log-in til hjemmesiden (for alle over 18 år), med tilgang til din helt egen helteprofil, quests og spil. Hertil får du stickers og badge og får dit navn på hjemmesiden. May the FutureForce be with you!
T-shirt eller skjorte
Minimumsbeløb 250,00 Udover at vi takker dig på vores hjemmeside, får 3x FutureForce-stickers, 1x FutureForce-badge og Login til hjemmesiden, tilsender vi dig en unik håndtrykt T-shirt/skjorte med FutureForce-logo på lige den måde du vil have det, der er flere designs at vælge imellem da de alle er second-hand og hermed helt unikke. De er nøje udvalgt af os og hvis du vælger at støtte os her, får du tilsendt en mail med fotos af dem alle, så du selv kan vælge blandt alle farver, typer og størrelser - unique design is guaranteed. Vi laver håndlavet screentryk af FutureForce logo på din trøje og du må vælge størrelse, placering og farve af trykket.
Performance
Minimumsbeløb 5.000,00 Hvis du er så vild at støtte os med et ekstra højt beløb, får du alt det ovenstående og så vil 2 FutureForce-helte komme og optræde til en ønsket begivenhed; det kan være til en børnefødselsdag, på dit barns skole el. lign. Alle børn til begivenheden får et badge og log-in til hjemmesiden. Tusind tak! Vi er yderst taknemmelige!?(kun muligt i Hovedstadsområdet)
Partnerskaber