Friskole for højt begavede børn

Børn skal have det godt i skolen

Alle børn er forskellige med forskellige forudsætninger, og alle har krav på at blive udfordret på det niveau de mestrer jf. folkeskoleloven: børn skal blive så dygtige som de kan. Jeg har, som lærer, set et andet billede gennem længere tid. Mange svage børn får masser af støtte, da det kan måles på skolens karaktergennemsnit, hvis de kan flyttes en karakter. Middelgruppen klarer sig selv. De stærke elever får ingen hjælp, da deres karakterer oftest ikke kan flyttes højere op. Men derved tabes nogle af de stærke elever, hvorfor de falder betydeligt i præstation og engagement. Og karakteren følger med ned. Gruppen af højt begavede børn overses alt for ofte i den danske folkeskole. Børn med denne særlige forudsætning, at være højt begavet, har brug for en særlig støtte og undervisning som jeg sjældent ser, en ellers dygig lærer, tilbyder.

Forestil dig børn med IQ på 70. De har brug for en betydelig mængde støtte for, at få udbytte af skolens faglige undervisning. På modsatte side af normalen (100) ligger børn med IQ på 130. De har i princippet lige så meget brug for støtte i fx social kontekst eller tydelig stilladsering af arbejdsopgaver. Svaret er desværre “hvis de er så kloge, kan de vel selv regne det ud” eller “hvis de er så intelligente kan de vel selv moderere deres opførsel, så de passer ind i resten af klassen”. Og det er desværre skudt helt ved siden af pga. manglende forståelse for hvad IQ egentlig er for en størrelse.

Børn skal ikke passe ind. Børn skal have det godt med hvem de er, lige præcis der hvor de er. Og nogen stikker mere ud end andre – i begge ender af skalaen. Rigtig mange børn med høj IQ mistrives i den danske folkeskole pga. en lang række faktorer. Som fx når undervisningen føles let og for langsom. Eller der kan være forskellige personlige egenskaber, som enten er langt over eller langt under resten af klasseniveauet pga. asynkron udvikling. Det kan være man drilles med at have hukommelse som en elefant. Eller man er træt af at blive brugt som hjælpelærer konstant. Man har ingen jævnaldrende i 2. klasse der deler ens intersse for tog eller triceratops. Man er bare ikke lige så lige, som de andre.
Børn der ikke trives kan ikke lære. Børn der ikke trives udvikler ikke deres fulde potentiale. Børn der ikke trives kan blive fejldiagnosticeret med andre dianogser som fx ADHD, ADD, Autisme, som i bund og grund måske kan være en skjult høj begavelse. Rigtig mange PPR-psykologer skal holde tungen lige i munden for at kunne skelne disse diagnoser fra høj IQ. Og for mange tager fejl. 1 ud af 3 bliver i dag fejldiagnosticeret med fx. autisme. ADHD eller endda dårlig begavelse, pga. høj begavelse!

Friskole for højt begavede børn

Jeg vil derfor lave en friskole for højt begavede børn. Skolen skal placeres i trekantsområdet, gerne nær Vejle hvis muligt. Planen er at kunne åbne dørene til august 2023.
Jeg vil gerne lave en skole for børn med høj begavelse der kan blive udfordret på det niveau de er på. Der hvor de er nysgerrige og bare ikke kan lade være med at suge viden til sig. Jeg vil lave en friskole hvor børnene trives – og lærer at omgå hinanden med alle deres forskellige egenskaber. Der skal være højt til loftet. En skole hvor man kan genvinde skoleglæden (hvis denne var tabt), genvinde lysten til at lære, forstå at der ikke er nogen grænser for hvad man kan lære – grænser som oftest sættes efter et lavere niveau.

Det skal jeg bruge pengene til

Skolen er i sin spæde start, men jeg har samlet en arbejdsgruppe der består af iværksættere og dygtige HR-folk der har forstand på den slags. Jeg vil gerne, tidligt i processen, have en hjemmeside med information til de kommende forældre og andre interesserede. En hjemmeside jeg selv laver, under kyndig vejledning. Så nogle af pengene vil være almisser til de vejledere der hjælper med hjemmesiden, og til selve abonnementet på domænenavnet og webhotellet.

Navnet forventes at blive “Leonardo-skolen vest”, da jeg samarbejder med Leonardo-skolen i Køge. Men det er ikke fastlagt endnu.
Tillige vil jeg have lavet en kort video, der beskriver hvad skolen skal være for en størrelse. Hvad man kan forvente, hvis man er barn på denne skole. Videoen skal bruges i rekruterringsprocessen som er i gang. En god video kræver også gode folk. Så pengene vil gå til at hyre en freelancer der kan hjælpe mig med at få lavet en video.

Alle overskydende penge vil blive sat til side til indbetalingen til Undervisningsministeriet ca. 1. januar 2022. Til den tid skal jeg bruge 25.000 kr.

Følg med?

Jeg har ikke hjemmesiden klar endnu, men den forventes i luften omkring 1. februar. Så vil jeg lægge et link til den her.

Du kan læse om Leonardo-skolen konceptet på www.leonardo-skolen.dk (som er hjemmesiden for skolen i øst), eller kontakte mig på
vest@leonardo-skolen.dk

Mvh. Rune Sommer

Initiativtager.

62.33% Finansieret
12 Funders
53 dage tilbage
Støt projekt

Del projektet

Donér din hjælp

Rewards

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet