Fra mistrivsel til trivsel

Lejre Mette Carendi Mennesker
BW 5557 Web

Fra mistrivsel til trivsel er et online forløb, der tager dig igennem alt det, du skal vide i forhold til at sikre børns følelsesmæssige sundhed. Du kan bruge den viden og de redskaber, som modulerne giver, i forhold til dine egne børn, såvel som i forhold til de børn du passer, underviser eller hjælper på anden vis. Og så kan du faktisk også bruge materialet i forhold til dig selv, fordi det vil gøre det klart for dig, hvorfor du bakser med visse svære adfærdsmønstre i dine relationer.

Allerede nu underviser jeg forældre og fagpersoner i det her materiale (du kan læse mere om live-forløbet her), men rigtig mange har efterspurgt en online version og det vækkede en gnist i mig, fordi mit mål er, at gøre materialet tilgængeligt for så mange som overhovedet muligt.

For materialet mangler! Vi lever i en tid, hvor vi trods vores store udvikling på så mange områder, har flere og flere børn der har det rigtig svært og som mistrives i en sådan grad, at vi i mange tilfælde kun har diagnoser og medicinering tilbage.

Barnets adfærd kommunikerer altid noget til os – der er altid en årsag, hvor det er vores job, som forælder og fagfolk, at afkode årsagerne og herfra beslutte, hvordan vi bedst griber det an.

Det handler altså om at identificere årsagerne så korrekt som muligt for dernæst at finde de mest hensigtsmæssige redskaber. Her miniminerer vi ikke kun risikoen for, at vi kommer til at påføre yderligere skade, vi sikrer samtidig, at barnet kommer tilbage i trivsel.

Online forløbet Fra mistrivsel til trivsel er skabt for at give dig, der har børn, arbejder med børn eller træffer politiske beslutninger omkring børn, den mest komplette viden i forhold til at sikre børns trivsel.

 

Modulerne lærer dig:

  • Hvorfor tilknytning skal forstås som menneskets operativsystem (i betydningen – fungerer det ikke, er der intet, der virker som det skal)
  • Hvordan hjerne og nervesystem udvikles optimalt, og hvor det kan gå skævt
  • Hvor tidligt menneskebarnet husker, og hvordan denne hukommelse kommer til udtryk
  • Hvordan du kan afkode barnets stresssymptomer og finde årsagerne (stresssymptomer er en blanding af traumer, undertrykte følelser, overstimulering, understimulering, aldersbetinget udviklingsspring, umødte behov mm., disse uddybes alle i modulerne)
  • Hvordan du undgår at bruge skæld-ud, afstrafning, isolering og pisk-gulerod over for børn (og hvad det gør ved barnet, når han/hun kontinuerligt udsættes for disser former for disciplinering)
  • Hvorfor barnet ofte er tvunget ud i vanskelig adfærd, og hvordan du hjælper barnet tilbage igen
  • Hvordan du bedst navigerer i en elektronisk tidsalder, hvor du minimerer skaderne på hjerne og nervesystem (både hos dig selv og hos børn)
  • Hvordan følelser fungerer, og hvad der skal til for at blive et selvregulerende menneske
  • Hvad der skal til for at ændre den måde, vi pt møder og rummer børn i vores samfund
  • Hvordan du håndterer de negative bivirkninger ved, at børn er i institution (og hvorfor vi på længere sigt er nødt til at ændre vores institutioner på samfundsplan)
  • Hvilke overlevelsesmekanismer du selv tyer til i relationen til dit barn eller de børn, du arbejder med, og hvilken påvirkning disse mekanismer har på børns udvikling

Online forløbet er det første i Danmark, der inddrager så mange forskellige aspekter i forhold til trivsel og materialet vil vise dig hvorfor, det er nødvendigt, at vi arbejder på tværs af mange discipliner.

 

Din investering

Det koster en del penge at lave et så omfattende online forløb, men ved at crowdfunde projektet kan jeg forhåbentligt opnå mit mål om at gøre forløbet tilgængeligt for så mange som overhovedet muligt.

De forskellige moduler af undervisningsforløbet optages i oktober, november og december i år, og online forløbet bliver produceret i starten af første kvartal af 2018, og forventes færdigt inden udgangen af marts 2018.

Så snart forløbet er færdigt, får du tilsendt et link med adgang til forløbet.

I fuld taknemmelighed over din tillid og tålmodighed, udbyder jeg de første 200 pladser på online forløbet til kun 995 kr. inklusiv moms.

Du kan læse mere om mig og følge mit arbejde her og her

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet