Forskningsprojekt om kærlighed og aldring

0,00 kr. 0.00% af 40.000,00 kr.

0

crowdfunders
udløbet
Mads Eg Andersen @madsegandersen

medlem siden 19. marts, 2015

Om projektet

Mit navn er Mads Eg Andersen og mit hjerte banker for molekylærbiologi. Til dagligt går jeg i 3.G på Grindsted Gymnasium, hvor jeg læser bioteknologi, fysik og matematik. I min fritid arbejder jeg på at udvikle et forskningsprojekt – og det er her I kommer ind i billedet!

  • Kan kærlighed nedsætte hastigheden af vores aldringsproces?


Det er i grove træk, hvad mit forskningsprojekt handler om.

  • Hvordan kan det være, at man hører om ældre ægtepar, der lever et helt liv sammen, og ofte dør kort tid efter hinanden? Og hvordan kan det være, at statistikker viser, at mennesker i et ægteskab generelt lever længere, end enlige og skilte?


Et spørgsmål som jeg muligvis vil kunne give dig svaret på, hvis min teori viser sig at holde stik. Oxytocin er et hormon, som udskilles i hjernen. Hormonet kaldes for; kærlighedshormonet, kælekemikaliet og samfundets lim (kært barn har mange navne). Det udskilles, når vi krammer i mere end 30 sekunder, i høj grad under sex, når vi kysser og generelt bare når vi interagerer med hinanden som mennesker (heraf ’samfundets lim’). Hormonet spiller en central rolle i vores kærlighedsliv, og netop derfor har jeg valgt at fokusere på oxytocins virkning på vores aldringsproces.

Aldring er på mange måder et diffust begreb, som den almene befolkning ikke har yderligere kendskab til, men som blot er en accepteret størrelse. For de små er aldring spændende; det fører til senere sovetider og udgangsforbud, og mere frihed. For den middel aldrende ses det blot som endnu et lys på fødselsdagskagen. Det er svært ikke at bemærke de harmløse kosmetiske ændringer, så som gråt hår og rynker. Denne grupper befinder sig ligeledes i den tid, hvor folk begynder at bemærke en reel nedgang i den fysiske tilstand.

  • Hvordan kan det så være at vi ældes?


Jo, det viser sig, at der på enderne af vores kromosomer sidder en slags ’hætte’, som beskytter vores DNA hver gang vores celler skal dele sig. I processen viser det sig, at denne ’hætte’ forkortes gradvist, hvilket gør, at vores krop går ind i en aldringsproces. Hætten er bedre kendt som telomeren. Man kan betragte telomerens gradvise forkortelse som et klippekort. Hver gang man skal med bussen, skal man bruge et klip, og man kommer derved, hver gang, tættere på ikke at have flere klip tilbage, hvilket ender med at klippekortet smides ud. Hver gang vores celler deler sig forkortes telomeren, indtil cellen har delt sig et x antal gange, hvorefter den dør.

  • Hvordan kan de to ting have forbindelse til hinanden?


Det viser sig, at når vi er stressede, forkortes telomeren hurtigere. Med andre ord ældes vi altså hurtigere under stress. Ydermere viser det sig, at man på baggrund af oxytocins psykosociale effekter, muligvis kan tilskrive netop oxytocin for de fordele, der tilskrives meditation og hypnose – og nu bliver det spændende – for det viser sig faktisk, at meditation har en beskyttende virkning på telomerens gradvise forkortelse, og netop derfor postulerer jeg, at oxytocin er i stand til at sænke hastigheden af telomerens gradvise forkortelse.

Oven på den viden, vil jeg nu vende kort tilbage til, hvordan det kan være, at man hører om ældre ægtepar, som lever et helt liv sammen, og ofte dør kort tid efter hinanden. Når man mister sin partner går kroppen ind i en slags stress-tilstand, og man rammes af dyb sorg, hvilket øger hastigheden af vores aldringsproces. Derudover falder koncentrationen af kærlighedshormonet, og hvis dette har betydning for vores aldringsproces, vil også dette øge aldringsprocessen. Altså vil den tilbageværende af de to ældes hurtigere, og når man allerede er langt oppe i alderen, kan dette betyde døden inden for relativ kort tid. Heraf også en mulig årsag til, at enlige generelt lever kortere end gifte.

  • Hvordan kan man efterprøve denne hypotese?


I samarbejde med Suresh I. S. Rattan fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, vil jeg udføre forsøg på menneskeceller, hvor længden af telomeren skal bestemmes, og derefter dyrkes cellerne på vækstmedium tilsat oxytocin. Disse resultater skulle gerne vise, at telomeren er signifikant længere i tilfældet, hvor cellerne har vokset på et vækstmedium tilsat oxytocin.

Derudover vil jeg udføre forsøg i dyremodeller i samarbejde med Institut for Klinisk Medicin – Translational Neuropsychiatry Unit på Aarhus Universitet. Da det viser sig at stress øger hastigheden af telomerens forkortelse, vil jeg udsætte en række rotter for en metode kaldet ’shaker stress’. De udsættes her for et uvilkårligt bevægelsesmønster, hvilket stresser dem. Herefter eksponeres rotterne oxytocin, og resultaterne skulle gerne vise, at telomeren er længere ved eksponering af oxytocin, i forhold til de rotter som ikke eksponeres oxytocin.
Forsøg der alt i alt vil koste omkring 40.000 DKK at udføre i praksis, og netop derfor har jeg brug for jeres hjælp!

  • Hvad kan man så bruge alt det her til, hvis det viser sig at holde stik?


Dette forskningsprojekt kan gå hen og blive det første bevis for, at oxytocin har flere effekter end hidtil anset. Hvis mine eksperimenter stemmer overens med hypotesen, vil der være belæg for en effekt i mennesket.
Ydermere viser det sig, at individer med korte telomere har langt højere risiko for at udvikle aldersrelaterede sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, cancer og Alzheimers. Hvis oxytocin er i stand til at nedsætte hastigheden hvormed telomeren forkortes, vil det være muligt, på fremtidig basis naturligvis, at give en eventuel behandling med oxytocin, og gøre grupper i risikozonen, for udvikling af disse sygdomme, mindre sandsynlige for at udvikle sygdommene på et tidligt tidspunkt i deres liv.

  • Er jeg den eneste der synes, at det lyder fantastisk? Og er en teori der bør efterprøves?


Nej vel, så støt mit forskningsprojekt! Alle bidrag kan gøre en forskel. Hvis jeg ikke opnår et sponsorat på 40.000 DKK indenfor min tidsfrist, vil I naturligvis få returneret jeres penge, ekskl. 5 % i transaktionsgebyr.

Tak på forhånd.
Partnerskaber