Forandringsledelse

Køge Tina Pakula Bøger
Fundraising video - coverimage !

”Forstå dine medarbejdere – Succes med forandringer er ikke et uheld!”

I dag foregår meget forandringsledelse med udgangspunkt i teorimodeller fra 1990’erne. Blandt andet sker kommunikation om forandringer ud fra John P. Kotters meget berømte ’brændende platform’, hvor der appelleres til medarbejdernes frygt for, hvor galt det vil gå, hvis de ikke ændrer adfærd. Der er foretaget en del hjerneforskning siden da, og vi har fået ny viden om menneskets natur og indre univers:

  • Frygt er ikke længere det bedste middel til at få medarbejdere til at ændre adfærd
  • Frygt kan være medvirkende årsager til stress, angst, depressioner og søvnproblemer, som har været stærkt stigende udfordringer hos de erhvervsaktive siden 2012
  • Succes med forandringer er ikke et uheld
  • I dag handler det om, at forandringsledelse tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders indre motivation, så det skaber lyst og motivation til at ændre adfærd og ikke mindst holde fast i den nye adfærd

Jeg har 20 + års erfaring med implementering af forandringer fra en større nordisk koncern i forskellige roller, som leder, leankonsulent, forretningsudvikler, projektleder mv. Samtidig har jeg en certificering som Energipsykologisk Master Terapeut, hvilket har givet mig en dyb indsigt i menneskets natur og senere års hjerneforskning. Det er netop mine erfaringer og viden fra de to forskellige verdener, som jeg har samlet i min bog. Her gør jeg op med påstanden om, at medarbejdere har modstand mod forandringer. Det har de ikke. Alle vil udvikling og forandring. Det handler om måden, vi gør det på!

Bogens målgruppe er mellemledere, der arbejder med udvikling og forandring, uanset om det er i små, mellemstore eller store virksomheder og offentlige instanser. Er man topleder eller arbejder man som projektleder, forandringsagent, forretningsudvikler, anden form for konsulent eller HR-medarbejder, vil man også få værdi af at læse bogen.

Hovedbudskaberne i bogen er delt i to:
Del 1: Handler om menneskets natur og indre univers baseret på case-eksempler Her gives en dybere indsigt og forståelse af, hvorfor medarbejdere reagerer, som de gør. Det giver læserne en unik mulighed for at undgå de klassiske fælder og værste fejl, man som leder kan begå i forbindelse med forandringsledelse.
Del 2: Er en praktisk indføring i DASE-modellenTM – en ny og nutidig forandringsmodel
Her gennemgås en simpel model understøttet af praktiske øvelser og som hjælper læseren med effektivt at navigere medarbejdere igennem en forandringsproces.

Da jeg pt. har kvittet mit indtægtsgivende job og i stedet er i etableringsfase som selvstændig iværksætter, søger jeg jeres støtte til at få bogen udgivet til gavn for både ledere, medarbejdere og et mere mentalt sundt arbejdsmarked.

Mød mig i videoen og hør mere om baggrunden for bogen. På forhånd stort tak!

Afsluttet
Støt med andet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet