Folkets Kulturlaboratorium

Allinge NilasNilas Kultur
profile pic
FK

FOLKETS KULTURLABORATORIUM
Folkemødet på Bornholm, 14.-17. juni 2012

På Folkemødet udforsker vi hvordan kunst og kultur kan bruges som en vitaminindsprøjtning til den politiske debat.

Folkets Kulturlaboratorium har skabt et fuldt program for alle fire dage, og de frivillige er fyr og flamme for at levere sjove og skarpt skårne events i dette kulturelle eksperiment.

DIN STØTTE
Vi har fået støtte og sponsorater på især vores materialer, men vi mangler stadig at få finansieret kost og logi til vores 25 frivillige. Og det håber vi, at du vil hjælpe med! Se budget nederst på siden. Med 10.000 er vi godt på vej, men vi har brug for op til 25.000.

HVEM STÅR BAG
Kulturteltet består af en netværksbaseret gruppe med rødder i Øresundsregionen: Kulturvækst Bornholm, Kunstakademiets Desgnskole, Plazagruppen fra Uffe Elbæks valgkampgane, samt Cultura21 Nordic, Ignite Denmark (CheChe) og en række kunstnere, designere og kulturfolk.

Denne gruppe af kulturpolitiske ildsjæle har sat sig for at repræsentere kunsten og kulturen på Folkemødet. Primært fordi vi mener at kunst og kultur har en særlig evne til at kvalificere, nuancere og adressere politik, men også fordi at vi mener, at kunst og kultur er helt afgørende elementer i det politiske rum. Derfor er vi gået sammen om, at inficere Folkemødet med en fremadskuende kultur-virus.

PRÆMISSER OG ET SCENARIO ANNO 2068
Scenen er sat: Bornholm år 2068, vandstigning, urbanisering, politisk radikalisering, nye grønne byrum, og meget andet. Dette scenarie bliver Kulturlaboratoriets fælles afsæt, og sammen med følgende spørgsmål sætter vi rammen for, at vi på Folkemødet kommer med fremadskuende svar på, hvordan livet kunne se ud i 2068:

– Hvorfor lever vi?
– Hvordan lever?
– Joker: Hvad ser du som de vigtigste kunst- og kulturspørgsmål i 2068?

OM FOLKEMØDET 14-17 JUNI 2012
Folkemødet på Bornholm tegner til at blive den største politiske begivenhed i år med 30.000 besøgende inklusive politikere, interesseorganisationer og journalister. Folkemødet flytter de politiske rum væk fra rutinerne på Christiansborg og i Nyhedsudsendelserne, og skaber nye rum for den politiske samtale.

BUDGETPOSTER:

VI SØGER MIDLER TIL DÆKNING AF FØLGENDE:
– Overnatning + mad, 20 pers. i Økolejren + frokost: kr. 20.000
– Materialer til vægmaleri (maling og masker): kr. 5.000
– Transport, dokumentarhold fra Kolding og København: kr. 4.000

ALLEREDE SPONSOREREDE UDGIFTER (primært donerede materialer)
– Telt og scene og lyd/lys
– Indretning og design af hjemmeside, materialer mv.
– Materialer til vægmaleri (700 m lægter + plader + skruer)
– Materialer til dialogbobler (1.000 m lægter + skruer)
– transport for de frivillige
– dokumentation (video, foto, tekst)

Afsluttet

Incitamenter

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet